Tanker om Tyren Ferdinand

VII. Viden og forståelse.
måling af blodtryk, tælling af hjerteslagene, måling af serumadrenalin,
registrering af aktionspotentialer i musklerne og
meget andet, men alt dette besvarer ikke spørgsmålet: Hvordan
kan en illusion, som i virkeligheden kun er et billede i
bevidstheden, som ikke har mere substans end et drømmebillede,
have magt til at påvirke personen og fremkalde alle disse
legemlige symptomer?
Og hvorfor forsvandt denne magt fuldstændigt, da manden
blev klar over, at det hele kun var en illusion?
I virkeligheden er der to illusioner, for det første det
illusoriske billede af slangen, og for det andet den
illusoriske forestilling, at den første illusion har magt til
at gøre skade.
Jeg kan meget let forestille mig en slange og f. eks.
tegne et billede af den, men jeg er ikke bange for billedet,
jeg tror ikke, at det har nogen magt, eller med andre ord, jeg
tillægger det ikke nogen magt.
Dette bringer os frem til dette punkt: Grunden til, at
illusionen har magt over manden i historien, er kun den, at han
selv giver illusionen denne magt. Dette skyldes hans tro på, at
illusionen er noget reelt, der eksisterer uden for ham selv,
noget som har substans, og som er skadeligt for ham (det ville
naturligvis også gælde for ting, han mente var gavnlige for
ham). Denne tro ophører, når han bliver klar over, at det kun
er en illusion, en mistolkning, en fejltagelse, og så vil han
ikke længere tillægge den nogen magt, og derfor vil han ikke
længere være bange.
At illusionerne har magt over os (eller rettere sagt: at
vi giver illusionerne magt over os), kender man fra talrige
andre situationer. Primitive naturfolk med totemistiske
forestillinger tillægger meget ofte billeder magt, fx mener de,
at billeder af gazeller (som det ses på hulemalerier) vil
forbedre chancen for et godt udbytte af jagten. Og i de højere
religioner tillægger man billeder af guder, helgener, osv.,
magt, således at man tror, at tilbedelse af dem kan gavne én i
dette liv eller i himlen, eller i nogle tilfælde bevirke, at
mån får krigslykken med sig.
At udstyre illusioner med magt er noget, vi også kender
fra vort dagligliv, fx når vi ser tv eller film. Her har
billeder af personer eller dyrefigurer, som i virkeligheden kun
er farvepletter på skærmen, en stor magt over os. Tyren
Ferdinand har i sig selv ingen magt til at påvirke os, og det
vil kun finde sted, hvis vi ved at glemme, at det kun er et
billede på en skærm, tillader os selv at blive "fanget" af
illusionen og derved tillægger billedet magt.
På lignende måde giver vi, uden at vide det,
drømmebilleder magt med det resultat, at vi reagerer på dem, fx
ved at tale i søvne, eller vi kan vågne op badet i kold sved.
Hvis telefonen ringer, mens vi ser en tegnefilm på tv,
vågner vi op af illusionen, og så holder vi op med at tillægge
billederne magt. Men tv-teknikeren, som skal indstille tvapparatet,
lader sig ikke blive grebet af filmen, han vælger at
undlade at give billederne på skærmen magt. I stedet fokuserer
hans sin interesse på de farvede pletter på skærmen, fordi det
56