Tanker om Tyren Ferdinand

VII. Viden og forståelse.
er hans job at se efter, om de står skarpt uden flimren, og om
farverne og lysintensiteten er korrekt - det er ikke fordi har
har nogen "dybere indsigt" eller er særlig god til at
gennemskue sine illusioner.
Det er tydeligt, at der forekommer illusioner og
gennemskuen af illusioner på forskellige niveauer. Nogle er
dagligdags fænomener, som fx "Ringede det ikke på dørklokken?".
De illusioner, vi er interesseret i nu, er af en transcendental
karakter, hvilket betyder, at de drejer sig om vort syn på os
selv, på livet og på alt, hvad der eksisterer.
At gennemskue en illusion vil sige at forstå, at det ikke
er noget reelt. De psykologiske processer herved ligner på
mange, eller måske alle, måder dem, der foregår ved forståelse
på et intellektuelt niveau, altså på det tidspunkt, hvor
slutresultet, det løste problem, kommer frem.
At gennemskue en illusion er således ikke en handling, og
det er noget individuelt, der er ikke "noget", der kan gemmes,
og sædvanigvis kan det ikke kommunikeres til andre
(kommunikation uden ord er dog mulig under særlige
omstændigheder, hvilket skal omtales senere). Det er ikke
noget, vi får, men det er snarere sådan, at vi slipper af med
noget, fordi det, der sker, er at noget forsvinder, nemlig en
illusorisk tanke. Derfor kan gennemskuelse af illusioner siges
at være noget "negativt". Det kan føles som en stor lettelse,
når en ubehagelig eller frygtindgydende illusion opløses og
forsvinder.
Bjerget, IV.
Vi har nu set, at viden og forståelse er to helt forskellige
ting, og at forståelse vedrørende transcendentale problemer vil
sige at gennemskue illusioner.
Forståelse på et intellektuelt niveau er ikke nok. Dette
er udtrykt på følgende måde af den store danske videnskabsmand,
matematiker, anatom og geolog Niels Steensen (på latin:
Nicolaus Steno, 1638-86), som emigrerede til Frankrig og
omvendte sig til katolicismen:
Skønt er det, vi ser,
Skønnere er det, vi forstår,
Men langt det skønneste er det, vi ikke fatter.
Der er utallige udtalelser af mystikere af alle trosretninger,
som går ud på, at opsamling af viden er til ingen nytte (eller
i hvert fald utilstrækkelig) til at nå toppen af bjerget. Det,
der behøves, er noget andet. Som navnlig buddhistiske tænkere
har sagt, består bestigningen af bjerget først og fremmest i en
fremadskridende opløsning af en række fundamentale illusioner
vedrørende tilværelsens natur, og i at indse, at sådanne
problemer i virkeligheden er illusoriske.
Selv om man har læst et helt bibliotek og kan alle
bøgerne udenad, selv om man har læst alt, hvad de store
57