Tanker om Tyren Ferdinand

XV. Slutning.
transcendental indsigt (som fx den japanske zen-mester Dogen)
har erfaret, at processen kan blive ved og ved.
Hvis man ønsker at opnå transcendental indsigt, er det ikke nok
at læse om det, man må bruge en "gør-det-selv" metode ved at
meditere og observere, hvad der sker i ens egen bevidsthed.
Jeg vil igen fremhæve, at jeg ikke foregiver at være en
guru eller meditationslærer, og jeg vil derfor kun give denne
lille smule vejledning: Det er ikke nødvendigt at meditere i en
eller flere timer daglig. I sammenligning medde tibetanske
munke, der kan bruge bogstavelig talt hele dagen til
meditation, kasten sig næsegrus på gulvet, osv., føler jeg mig
som en elendig amatør - og det vil praktisk talt alle andre
mennesker i Vesten også være, da de ikke kan bruge så stor en
del af deres tid på denne måde, fordi de skal passe deres
arbejde.
Jeg kan kun sige, at det er i høj grad
anbefalelsesværdigt at bruge blot ti minutter om dagen, helst
før man styrter ud af sit hjem om morgenen, med at sidde roligt
med ret ryg på en stol og lade bevidstheden falde til ro. Hvis
det er nødvendigt, kan man tælle åndedragene uden at forsøge at
ændre åndedrættet. Og så spørger man sig selv: "Hvad er jeg,
som iagttager denne krop, disse hænder, dette åndedræt, disse
muskelspændinger i ansigtet?" Senere gælder det om at holde sig
vågen, og dette gøres ved, at man observerer tankerne, hvorved
de vil standse, og når man så lidt efter opdager, at tankerne
er begyndt igen, fodi man har glemt at observere dem, skal man
tænke: "Her sidder jeg med min krop", og så bare fortsætte med
at sidde, uden at prøve at ændre bevidsthedsstrømmen. Desuden
kan man vælge mellem det store antal meditationsmetoder, jeg
har omtalt. Hvis man ikke kan falde til ro p.gr.a. et eller
andet problem, er det ikke nogen dårlig idé at tænke: "Jeg står
over for dette problem i dag (fx at jeg skal til samtale med
min chef), men det ændrer ikke det faktum, at jeg selv er ét
med den universelle bevidsthed." Når dagen er omme, vil man
ofte opdage, at det hele er forløbet langt mere gnidningsløst,
end man forventede, men om denne form for meditation virkelig
har ændret begivenhedenes gang (som fx Goldsmith hævder, at den
kan), er en anden sag, det kan hverken bevises eller
modbevises.
Endelig må det nævnes, at flere mystikere har sagt: Hold
det hemmeligt, der foregår i dit inderste hjerte.
Jeg har forsøgt at trænge ind til kernen af religionerne, men
jeg er ikke tilhænger af nogen enkelt religion, da jeg meget
stærkt føler, at "jeg selv" ikke kan tilhøre noget som helst
(dette vedrører naturligvis ikke dagliglivet - jeg er medlem af
fx Den almindelige danske lægeforening og Dansk pædiatrisk
selskab, osv.). Jeg må erkende, at jeg er self-power
indstillet, dog med visse sufi-træk, såsom påvirkelighed af
musik. Religionerne, meditationsmetoderne og de filosofiske
begreber, der er diskuteret i denne bog, er naturligvis blevet
udvalgt, fordi de appellerer til mig, hvilket vil sige, at de
234