Tanker om Tyren Ferdinand

XII. Mirakler og lignende.
der findes mange bøger af den slags på markedet.
Langt de bedste er skrevet af den amerikanske healer og
mystiker Joel S. Goldsmith (1892-1964). Oprindelig var han en
almindelig forretningsmand, som en skønne dag opdagede, at han
havde talent for "healing", dvs. "spiritual healing", og han
begyndte at meditere og fik en dybere og dybere transcendental
indsigt. Han er en af de meget få, som virkelig har forsøgt at
forstå og beskrive, hvad der sker ved "healing i udvidet
forstand" (altså ikke blot helbredelse af legemlige sygdomme,
men også løsning af andre problemer), og han har skrevet en
lang række meget instruktive bøger om det, fx The Art of
Spiritual Healing. 35
Man kan få det indtryk, at han primært var en other-power
person, fordi hans ordvalg er stærkt præget af Bibelen, som han
var meget velbevandret i. Han siger meget lidt om buddhismen,
som der kun var sparsom information om i den vestlige verden i
hans yngre dage. Ikke desto mindre siger han, at for ham
betyder ordet "Gud" den universelle bevidsthed, Buddha, osv, og
i overensstemmelse med det bruger han ordet "den" og ikke "han"
om Gud. Han siger 36 , at han (og enhver af os) er ét med Gud, og
at "jeg selv" er den eneste magt, der eksisterer (dette viser
hans self-power indstilling). Og han mener, at det er
meningsløst at bede til Gud om noget. Hans synspunkter ligner
derfor buddhisternes på mange punkter, dog ikke alle.
Goldsmith har en meget stærk følelse af, at den
universelle bevidsthed, som vi hverken kan se, høre, smage,
lugte eller tænke på, fungerer som Den Store Arkitekt på en
sådan måde, at den - såfremt der er mulighed for det - kan
udfolde sig som guddommelig kreativitet, fantasi, harmoni,
visdom og intelligens.
Men vi kan ikke forstå dette, fordi vi lever i en drøm.
Dette er naturligvis ikke en ny idé (dette er siden de ældste
tider blevet sagt af mystikere - jeg behøver kun at nævne
Chuang-tzu), men Goldsmith har tilsyneladende udviklet det
videre, idet han på et ret sent stadium pludselig blev klar
over, at det ikke bare er min drøm og din drøm, men en
universel kollektiv illusion, hvis ingredienser er vore
forestillinger om godt og ondt, vore ideer om årsag-ogvirknings-sammenhæng
mellem fænomenerne, og navnlig vore
illusoriske tanker om, hvorfra tingene kommer.
Drømmen opretholdes af vor tro på, at drømmebillederne er
reelle, og at ting har magt. Hvis vi kan overbevise os selv om,
at dette ikke er sandt, og at der ikke er noget godt og ondt,
vil det være muligt at vågne op. Derfor er det et centralt
punkt at udvikle en stærk følelse af, at "jeg selv", som er ét
med den universelle bevidsthed, er den eneste magt, og at der
ikke er noget uden for den universelle bevidsthed.
Hvis vi kan vågne op af drømmen, kan den ideale
"arbejdstegning", som ligger skjult i den universelle
bevidsthed, udfoldes og blive manifesteret i den fysiske
verden. Tilsyneladende strider dette mod den buddhistiske
forestilling om, at vi ikke kan undslippe loven om årsag-og-
173