Tanker om Tyren Ferdinand

X. Zen og Dzogchen.
mesters elever blev komplet "oplyste", og når det er blevet
sagt, at den kinesiske zen-mester Ma-tsu (709-788) var så
dygtig, at ikke mindre end 139 af hans elever opnåede
transcendental indsigt 6 (hvilket ville være verdensrekord), så
er dette sandsynligvis en fejlfortolkning af teksten, og ifølge
Huang-po var det rigtige antal to eller tre. 7
Som nævnt i afsnittet om at sidde, har den kinesiske zenmester
Sheng-yen påpeget, at måden at træne på i japansk
Rinzai-zen nu er mere streng end i den kinesiske Linji skole.
Der er overleveret mange koan-samlinger, og mindst 11 er
blevet oversat til engelsk. Langt den bedst kendte er Wumenkuan
(bedre kendt under dens japanske navn Mumonkan) fra 1229, som
findes i mindst otte oversættelser med forskellige kommentarer.
Den omfatter 48 koan’er, der til en vis grad er ordnet efter
sværhedsgrad. Den første er den berømte:
En munk spurgte Chao-chou: "Har en hund Buddha-natur eller ej?"
Chao-chou svarede : "Wu!"
De fleste bruger den japanske udtale, hvor zen-mesteren kaldes
Jo-shu, og Wu er "Mu". Det sidste ord betyder "nej!", men denne
betydning er uforenelig med de klassiske buddhistiske tekster,
hvor der står, at alle levende væsener er i besiddelse af
Buddha-natur (dvs. de er ét med den universelle bevidsthed).
Denne koan er meget effektiv, sandsynligvis fordi den
ikke indbyder til intellektuel spekulation, og derfor står den,
der mediterer, direkte over for "Mu!", idet han bruger al sin
kraft. D. T. Suzuki har derfor sagt, at denne koan er det
venligste og kærligste ord i buddhismen.
En anden velkendt koan-samling er Pi-yen-lu (jap.:
Hekigan roku), 8 som omfatter 100 koan’er med tilføjede vers og
kommentarer. Det må indrømmes, at den er vanskelig at læse.
De fleste samlinger er skrevet af Rinzai-buddhister, men
der findes en mindre kendt fra Soto-skolen, Ts’ung-jung lu, 9
også med 100 koan’er, og skrevet på lignende måde, og måske
endnu vanskeligere (min yndlingshistorie er nr. 52).
Den japanske Rinzai master Hakuin gav følgende koan til
sine elever: "Lyt til lyden af én hånd!", som er citeret
tidligere. For folk i vesten har denne koan den fordel, at den
er helt neutral, uden nogen religiøs farvning.
Shikan-taza
Shikan-taza er japansk og betyder "bare sidde". Dette får mig
til at tænke på følgende:
Den svenske karikaturtegner og forfatter Albert Engström
lavede (i begyndelsen af dette århundrede) en tegning af to
mænd, den ene fra Skåne, og den anden fra en mere nordlig del
af Sverige. Den sidstnævnte spørger: "Hvad gør I her i i Skåne
i de lange vinteraftner?"
Manden fra Skåne: "Vi sidder og tænker."
118