Tanker om Tyren Ferdinand

IX. Meditationsmetoder.
i Matth. 3:16, Mark. 1:10 og Luk. 3:21-22 om Jesu møde med
Johannes Døberen, måske er valgt ikke blot for deres poetiske
egenskaber, men de kan have andre betydninger, som måske ikke
er blevet bemærket. Teksten er en meget smuk og poetisk
beskrivelse af en oplevelse af pludselig "afklaring", satori,
men det er meget påfaldende, at ordet "ånd" bruges, på græsk
"pneuma", et ord som ellers bruges om åndedræt, vind eller
luft. Der findes angivet mange metoder til at påvirke
respirationen, navnlig inden for yoga og tantra.
I buddhismen er der metoder, hvor man gør respirationen
langsommere og langsommere, eller holder længere og længere
pavser efter hver indånding, eller efter hver udånding, eller
begge dele, eller foretager forceret udånding.
Men det må fremhæves, at man skal være yderst forsigtig
med hensyn til at forsøge at ændre respirationen med vilje, da
dette meget let kan bevirke, at man bliver nervøs eller endda
helt skør.
Her gælder det absolut, at det simpleste er det bedste,
hvilket vil sige blot det, at iagttage respirationen uden at
forsøge at ændre den. Det kan lettest gøres ved, at man tæller
den, og dette anbefales i zen-buddhismen, især til begyndere.
Tællingen kan udføres på forskellige måder. Den simpleste er at
tælle "en" på den først udånding, "to" på den næste, og så
videre på til "ti", hvorpå man starter med "en" igen. Dette bør
gøres, uden at man på nogen måde forsøger at ændre
respirationen, og uden at man koncentrerer opmærksomheden på
noget særligt. Formålet er udelukkende at være opmærksom på
respirationen, og det sker af sig selv under tællingen. Dette
lyder meget simpelt, men det er ikke så let, i hvert fald ikke
i begyndelsen, fordi distraherende tanker igen og igen kommer
frem med det resultat, at man glemmer at tælle. Hver gang man
bliver klar over dette, går man tilbage til respirationen og
starter med "en" igen, og det er da meget vigtigt at være klar
over, at sådanne afbrydelser af tællingen er ganske normale,
således at man ikke bliver irriteret over sine "fejl" eller sin
"distraktion".
Formålet med dette er ikke at forhindre tankerne i at
komme frem, eller at opnå et godt resultat, som fx at slå sin
egen tælle-rekord fra i går, men at blive opmærksom på
respirationen. I virkeligheden er det sådan, at de yderst korte
øjeblikke, hvor vi "vågner op" og bliver klar over, at nu har
vi glemt at tælle respirationen, er af stor betydning.
Hvis dette gøres i fem eller ti minutter daglig i nogle
uger eller måske måneder, vil respirationen af sig selv gradvis
blive langsommere i disse tælle-perioder, og man bliver mere og
mere opmærksom på bevægelserne af underlivet, især partiet
omkring navlen (jap.: tanden eller hara). Dette sker også af
sig selv, så man behøver ikke at koncentrere opmærksomheden
aktivt på dette område. Denne metode vil påvirke
bevidsthedsstrømmen, så at den bliver langsommere og lettere at
iagttage.
Efter nogen tid holder tælle-processen op af sig selv, og
man fortsætter blot med at sidde og være opmærksom på
85