Tanker om Tyren Ferdinand

IX. Meditationsmetoder.
respirationen, men uden at kommentere den med sådanne tanker
som: "Nu observerer jeg respirationen." Til sidst sidder man
bare. Dette kaldes på japansk "shikan-taza". Vi skal senere
komme tilbage hertil.
Koncentration
I den første bog om meditation, jeg læste, stod der, at det var
vigtigt at lære at koncentrere sig, og der blev angivet
forskellige øvelser til dette brug.
Koncentrationsøvelser anses af nogle for at være nyttigt
til at få den konfuse tankestrøm i røret til at blive mere
ensartet og rolig. Således bruger visse tibetanske skoler det
som en indledende øvelse ved meditation, bl. a. den form, at
man visualiserer en genstand eller et bogstav og koncentrerer
sin opmærksomhed om dette bevidsthedsbillede. 9
Det er dog på ingen måde nødvendigt, og det viser sig
også, at efterhånden som afklaringen skrider frem, bliver det
automatisk lettere at koncentrere sig, simpelthen fordi der er
færre forstyrrende tanker, som distraherer en. Dette sker
bl.a., hvis man dæmper tankestrømmen ved at tælle
respirationen, som nævnt ovenfor. Dette er egentlig ikke en
øvelse i koncentration, selv om det ofte betegnes såden, men
snarere en øvelse i at holde sig vågen.
Ved "transcendental indsigt" er der tværtimod en
tilstand, hvor bevidstheden er helt "åben" som det tomme rum,
og tankerne kommer og går som de selv vil.
Noget andet er, at ved koan-meditation, som den anvendes
i zen (især Rinzai-zen), koncentrerer man sig enormt om at
"løse" en koan, men det sker af sig selv, hvis man er klar
over, at det er et vigtigt, nærmest livsvigtigt, problem, og
man behøver ikke i forvejen at øve sig i koncentration.
Jeg må her nævne, at man ved koncentrationsøvelser kan
opnå "parapsykologiske evner", som kan distrahere en fra det
vigtigste, nemlig at stige op ad bjerget, og af denne grund er
de ikke tilrådelige.
Intellektuelle metoder
11 de foregående afsnit er det gentagne gange blevet sagt, at
det ikke er muligt at opnå transcendental indsigt ved
intellektuel aktivitet alene, som ved opsamling af viden og
spekulationer på den almindelige problemløsende måde. Dette
kræver imidlertid en vis modifikation.
Inden for den tibetanske buddhisme bliver der i klostrene
lagt vægt på, at eleverne skal gøre tre ting: læse skrifterne,
spekulere over deres mening og meditere under vejledning af en
kvalificeret lærer. Eleverne bruger lang tid, flere år, til at
lære teksterne og deltage i diskussioner, hvor argumenter for
og imod fremføres med stor energi. Det er den almindelige
86