Tanker om Tyren Ferdinand

IX. Meditationsmetoder.
Bevidsthedsstrømmen i røret holdes i gang af et ønske om
at opnå et eller andet, og dette er ledsaget af en impuls til
at gøre noget, enten at få fat i noget, eller at blive fri for
noget, og det kan både være i yderverdenen og på det
psykologiske plan, og dette omfatter også et ønske om at opnå
afklaring. Hvis vi kan ophøre med at ønske noget, og dermed med
at gøre noget, vil bevidsthedsstrømmen standse af sig selv,
uden at vi ønsker, at den stopper.
Dette at "gøre ikke-gøre" (på kinesisk: wei wu wei)
betragtes som meget vigtigt, ikke blot i buddhismen, men også i
taoismen (som det står skrevet i Tao-te-ching, bl. a. i v. 63).
For self-power personer kan det tage meget lang tid, før de
forstår, hvordan de skal bære sig ad med dette og derved nå et
punkt, hvor de ser, at "gør-det-selv" må erstattes med "gør
ingenting". Det er sandsynligvis meget lettere for other-power
personer, der (i de teistiske religioner) udtrykker det ved at
"lade Gud gøre det, der skal gøres".
Vi skal med andre ord undlade at gøre noget som helst med
hensyn til at korrigere bevidsthedsstrømmen. Dette er anført i
mange buddhistiske skrifter.
Linji sagde, "Buddhas lære har ikke plads for træning eller
stræben. I skal bare være almindelige, ubekymrede og ligeglade
i jeres daglige aktiviteter, som fx. når i klæder jer på,
spiser, skider og pisser, og lægger jer ned, når I er trætte.
De, der ikke ved, hvad det drejer sig om, ler ad mig, men kun
den viise forstår mig". 66
Dette svarer fuldstændig til den tilstand, hvor røret er
helt uden tunge kugler.
Merzel siger i sin fortolkning af Dogen’s skrifter 67 :
"Du skal bare være dit almindelige selv. Alle anstrengelser for
at ændre, forbedre eller korrigere er i sidste instans ikke til
nogen nytte. Krop og bevidsthed kan aldrig rigtig falde til ro,
hvis du hele tiden bringer uro i det altsammen med din
utilfredshed".
Dette er også temaet i eksempel nr. 19 i Mumonkan, hvor
hele problemet fremsættes således i denne dialog mellem to
store zen-mestre, Chao-chou (jap.: Joshu) og Nan-chüan (jap.:
Nansen). Som i mange andre ytringer af zen-mestre betyder "Tao"
det samme som Buddha-bevidstheden, dvs. den universelle
bevidsthed. Der er flere oversættelser, bl. a. af Zenkei
Shibayama 68 :
Joshu spurgte engang Nansen: "Hvad er Tao?" Nansen
svarede: "Den ganske almindelige bevidsthed er Tao." "Skal vi
søge efter den?" spurgte Joshu. "Hvis du prøver at søge efter
den, vil du gå væk fra den," svarede Nansen. Joshu fortsatte:
"Hvis vi ikke prøver, hvordan kan vi så få at vide, hvad Tao
er?" Nansen svarede: "Tao har ike noget at gøre med viden eller
ikke-viden. Viden er en illusion, ikke-viden er tomhed. Hvis du
virkelig er nået til Tao, som er uden for al tvivl, er det
ligesom det tomme rum, stort og grænseløst. Hvordan kan der så
være "rigigt" og "forkert" i Tao?" Ved disse ord blev Joshu’s
bevidsthed pludselig afklaret.
108