Tanker om Tyren Ferdinand

XI. Hvad sker der senere?
tidligere liv, vil man ved starten af denne liv være vel
programmeret til at gå op ad bjerget, måske sådan at man ikke
starter "from scratch", fra starthullerne ligesom andre
mennesker, men har et forspring, og sådan at man er bedre egnet
til bjergbestigningen, så at denne kan foregå hurtigere.
Set fra vort moderne synspunkt er det vanskeligt at
forestille sig, at vi har levet som menneskelige væsener
utallige gange tidligere, simpelthed fordi menneskeracen for
ret få millioner år siden er udviklet fra aberne. Og længere
tilbage har vi haft endnu mere primitive dyr som forfædre, som
frøer og fisk, og efter buddhistisk tro påvirker det vor karma
idag . 24
Stammer vor karma virkelig fra aberne? Eller fra fx fisk?
Mærkelig nok afspejler udviklingen af det menneskelige foster
denne udvikling. Det starter som en enkelt celle, en befrugtet
ægcelle, som deler sig, og den celleklump, der kommer ud af
det, gennemgår nu en udvikling i en række stadier, hvoraf et i
høj grad ligner en fisk med gæller som spalter på siden af
halsen. Disse spalter lukker sig senere, men i sjældne tilfælde
kan denne senere udvikling forstyrres, med det resultat, at
barnet fødes med spalter på side af halsen og i den nederste
del af ansigtet. Men dette betyder naturligvis ikke, at noget
af vor karma er overført fra den tid, hvor vore forfædre var
fisk. Et andet problem er, at jordens befolkning er tiltaget
enormt inden for det sidste århundrede. Hvor kommer alle disse
ekstra "bevidstheder", eller hvad man nu vil kalde dem, fra?
Hvordan kan der komme en tilstrækkelig stor forsyning af
"bevidstheder" fra afdøde personer?
Jeg skal ikke gå ind på forestillingen om muligheden for
at blive genfødt som et dyr, hvis man ikke opfører sig
ordentligt. Det ville være slemt nok at blive genfødt som et
menneske i denne verden med skatter, tv, og alt det.
Tibetanerne har været overordentlig interesserede i
genfødsel, og for hvad der sker i den intermediære "bardo"periode,
som formodes at løbe fra ens død og indtil til den
næste genfødsel. Der findes et stort antal meget lange
tibetanske skrifter om dette, som fx Den Tibetanske Dødebog,
med yderst detaljerede beskrivelser af det, der sker i den
periode. For os i Vesten forekommer det utroligt, hvordan de
kan påstå at have viden om dette, men ikke desto mindre kan det
måske understøttes af de rapporter om "nær-død-oplevelser", som
i de seneste år er udgivet af Elisabeth Kübler-Ross og andre.
Tibetanerne tror, at man i "bardo"-stadiet har mulighed
for selv at vælge sine forældre.
For ca. tredive år siden kom en japansk buddhist-munk til
København som medlem af en delegation, der skulle udveksle
boggaver (bibler og buddhistske skrifter), og han sagde, at han
havde fundet, at de kristne var så gode og rare, at han nu,
efter at være blevet genfødt som buddhist en del gange, ville
overveje muligheden af at lade sig genføde som kristen.
Dette får mig til at tænke på en tegneserie med
"Radiserne" (af Charles M. Schulz), hvor pigen, hvis jeg husker
rigtigt, spørger Nuser: "Hvordan bestemte du, at du ville være
en hund?" Og han svarede: "Det er et godt spørgsmål. Jeg
husker, at jeg så listen igennem, og alt andet var allerede