Tanker om Tyren Ferdinand

eller som det rene overtro.
"Parapsykologiske kræfter" i shamanisme.
XII. Mirakler og lignende.
Fra de ældste tider har menneskene haft den idé, at de kunne
påvirke yderverdenen ved hjælp af deres tanker, idet de troede,
at hvis de ønskede noget med tilstrækkelig kraft, ville ønsket
blive opfyldt, og at dette var særlig effektivt, hvis de
visualiserede det, de ønskede, dvs. frembragte et billede i
deres bevidsthed af det, eller endnu bedre, hvis de tegnede et
billede af det. Hvis jægerne tegnede billeder af en flok
hjorte, ville jagten give et godt bytte. Dyrebillederne i
hulemalerierne i Lascaux er sandsynligvis malet med dette
formål. Hvis man ønskede at komme en fjende til livs, lavede
man en dukke, der forestillede ham, og gennemborede den med
nåle. Sådanne anskuelser har man stadig den dag i dag i
shamanisme, som findes blandt fx eskimoer og amerikanske
indianere. Det er blevet studeret af Stevens og Stevens 17 , som
har stået i lære hos shamaner i Mexico og hos lapper i
Nordsverige. De beskriver shamanisme som et tværkulturelt
græsrodsfænomen, som er udviklet gennem tiderne, før
fremkomsten af de kendte religioner og filosofier. Shamanismen
har ingen dogmer eller noget religiøst system, udover en tro
på, at der eksisterer kræfter i naturen som grundlag for
alting. Et vigtigt punkt er, at man skal danne et temmelig
specifikt mentalt billede af det, man ønsker, og derpå
forestille sig, at ønsket allerede er opfyldt. Når man bruger
denne teknik, må man passe på, at det, man ønsker, er bedre end
det, man havde før. Dette stemmer overens med erfaringer fra
den vestlige verden: Hvis en kvinde, som har en mand, der
mishandler hende, ønsker sig en ny mand, vil hun få en anden,
der også mishandler hende, medmindre hun specifikt ønsker sig
en mere venlig en, men uheldigvis er der kun få, der er i stand
til at forestille sig dette.
En anden vesterlænding, Malcolm Ritchie 18 , har stået i
lære hos en japansk kvinde, som var både healer og shaman, og
som brugte en teknik, der var baseret på shinto og tantrisk
buddhisme. Hendes behandling var rettet specifikt mod
patienternes lidelser, med massage og håndspålæggelse. En dag,
da Ritchie trænede ved at gøre åndedrætsøvelser, skete der
noget højst usædvanligt: Han gik i en slags trance (dvs. en
form for søvn, der er helt forskellig fra den yderst vågne
bevidsthedstilstand, der tilstræbes under meditation med
henblik på opnåelse af transcendental indsigt). Hans krop
begyndte af sig selv at svaje og gynge, og pludselig begyndte
han at tale på et mærkeligt sprog. Det blev optaget på bånd, og
det viste sig, at han ikke forstod det, idet det var klassisk
japansk (og Ritchie kunne faktisk meget lidt japansk). Sådanne
fænomener har åbenbart været velkendt i landdistrikterne i
161