Tanker om Tyren Ferdinand

9. Meditationsmetoder.
"Bed-til-Gud" eller "Gør-det-selv"
I de følgende afsnit vil vi forsøge at få et overblik over
metoder til at ændre bevidsthedsstrømmen.
Disse metoder har været kendt i mange, mange århundreder,
og de har været genstand for dybtgående analyser i et stort
antal bøger, især af buddhistiske tænkere. Der er faktisk ikke
noget nyt i det, jeg vil sige, undtagen at jeg anvender nutidig
sprogbrug og sammenligninger.
Menneskene behøver forskellige meditationsmetoder,
afhængigt af den måde, de er programmeret på. Hvis vi starter
med at betragte alle de mennesker, der søger en mening i livet
(dvs. dem, der ønsker at bestige det symbolske bjerg), finder
vi, at de kan inddeles i to fundamentalt forskellige grupper:
de, der har det, som på engelsk kaldes en "other-power"
indstilling, og de, der har en "self-power" indstilling. Disse
betegnelser kan måske bedst oversættes ved "anden-magt" og
"selv-ansvarlighed".
"Other-power" personer er mennesker, som vi har nævnt i
det forrige afsnit, der vælger at lade Gud vælge for dem. De
har den religiøse tro, at der eksisterer en skaber, en højere
magt (Gud, Jesus, Jehovah, Allah, Jomfru Maria, osv.), som er
forskellig fra dem selv. Nogle tror på flere magter (guder,
helgener, osv.). Disse mennesker lægger deres skæbne "i Guds
hånd", og de forventer, at den højere magt vil hjælpe dem, når
de beder om det - måske endda hjælpe dem til at slå deres
fjender ihjel i kamp. Som regel mener de, at Gud vil belønne
dem for deres gode gerninger og straffe dem for de onde, og
dette vil sædvanligvis finde sted i himlen eller helvede efter
deres død, selv om det også kan ske i dette liv. Endelig
overdrager de deres frigørelse til Gud ved at bede og bønfalde
ham om at tage dem op i himlen efter deres død. De afgiver
således alt ansvar til den højere magt.
I modsætning til disse er der en anden stor gruppe
mennesker, som har en "self-power" indstilling, hvilket
betyder, at de ikke er i stand til at tro, at der er en Gud i
himlen eller andre steder, som er forskellig fra dem selv, og
som kan tilbedes. Disse personer har en fornemmelse af, at de
er ansvarlige for sig selv og deres handlinger, og at de selv
må søge efter sandheden, eller selv stræbe efter at nå op til
toppen af bjerget.
Dette synspunkt blev fremført af Buddha, som betragtede
sig selv som en vejviser og ikke som en guddommelig person, og
han sagde også: "Tro ikke på, hvad jeg siger, men undersøg, om
det er sandt, ganske som I ville undersøge guld, I køber på
markedspladsen, for at se, om det er ægte".
I det store og hele har religionerne i det fjene østen en
stærk "self-power" karakter. Dette gælder for buddhismen,
78