Tanker om Tyren Ferdinand

VII. Viden og forståelse.
lægfolk til stede, fx donorer til templerne. Kun få har talt
direkte til lægfolk. Et eksempel på dette er den japanske zenmester
Bankei.
Som tidligere nævnt har nogle mystikere prøvet at
forklare om deres erfaringer på en sådan måde, at folk har
troet, at de har fremført videnskabelige teorier og filosofiske
systemer, men dette har ikke (eller ikke altid) været
tilfældet. De har simpelthen forsøgt at sige, hvad der ikke kan
siges, og ikke prøvet at fremføre videnskabelige beviser eller
ønsket at gå ind i polemik med andre folk. Eksempler på dette
er Sokrates og Platon. Den engelske biskop George Berkeley
(1684-1753) sagde, at alle ting var inden i hans bevidsthed, og
han skrev afhandlinger om det (og de er umådelig kedelige), men
det eneste, der kom ud af det, var at Samuel Johnson gjorde ham
til grin - og det er næsten det eneste, der idag huskes om
Berkeley.
Litteratur og oversættelser
Der findes en enorm mængde litteratur om transcendentale emner,
katalogiseret som religiøs eller filosofisk.
For det første er der skrifter og nedskrevne taler af
personer med transcendental indsigt, både religionsstiftere og
andre. For det andet er der utallige bøger med kommentarer til
de førstnævnte skrifter, ofte som voluminøse afhandlinger med
analyser, systematisering og katalogisering af de originale
tekster. Dette gælder ikke blot for buddhismen, men også for
andre religioner. Bøger skrevet af elever af de store mystikere
kan være gode, fordi de sædvanligvis indeholder autentiske
referater af disse personers udtalelser. Der er også skrifter
af professorer i filosofi eller litteratur, eller psykologer,
psykoanalytikere, Freudianere, osv., kort sagt folk, som ved
meget, men som, med meget få undtagelser, er uden personlige
erfaringer vedrørende transcendental indsigt, og disse bøger må
derfor betragtes som andenhånds materiale. Endelig er der
talrige bøger af personer, som har opnået en lille smule
indsigt, men som tror, at de har fundet "hele Sandheden".
Disse forskellige kategorier af skrifter har meget
forskellig værdi, i den betydning at deres virkning på læserne
varierer meget, og dette skyldes ikke blot de nævnte forskelle
i forfatternes grad af indsigt, men også skrivemåden og stilen.
Erfaringen viser, at poesi og korte aforismer er bedre i
denne henseende end logiske forklaringer og psykologiske eller
filosofiske afhandlinger, som ofte er meget langstrakte og
kedelige. Det, som det drejer sig om, er ikke det, der står
skrevet med bogstaver, men det, der står mellem linierne, og
poesi er mest velegnet til at udtrykke dette. Dette kan
udformes både i vers og i prosa og kan have en enorm poetisk
kraft, som det ses i Bibelens fortællinger og lignelser.
I nogle buddhistiske sutraer består hvert kapitel af et
prosa-afsnit og et efterfølgende vers, ofte på en sådan måde,
at verset er et resumé af prosateksen, og versene er
67