Tanker om Tyren Ferdinand

X. Zen og Dzogchen.
mestre Bodhidharma og Hui-neng. 19
Da D. T. Suzuki var pioneren, helt uden sidestykke, ved
introduktionen af zen-buddhismen i den vestlige verden, var det
i en meget lang periode først og fremmest Rinzai-tekster, der
blev oversat til vestlige sprog, men i de sidste to decennier
er der også blevet oversat et stort antal Soto-tekster, som fx
de meget omfangsrige skrifter af den japanske Soto-mester Dogen
(1200-1253). Nogle af hans tekster (som fx "Uji", hvilket
betyder Væren-Tid, og som er oversat flere gange) er yderst
vanskelige at forstå, fuldstændig hinsides almindelig logisk
tænkning, og det lyder derfor nærmest som en spøg, når Thomas
Cleary kalder en af sine bøger "Rational Zen. The Mind of Dogen
Zenji". 20 Det er derfor nu blevet klart, at de klassiske Sotomestre
har været lige så aktive som Rinzai-mestrene, og nogle
af nutidens Soto-mestre lægger stort vægt på, at en høj grad af
vågenhed, eller opmærksomhed, vedligeholdes under meditation.
En metode, der anvendes både i shikan-taza og i dzogchen
(og også i hinduismen), er at bruge respirationen på følgende
måde, som beskrevet af fx Loori 21 : Vær opmærksom på
respirationen, og hver gang en tanke dukker op, se, at dette er
en tanke, men spekuler ikke over den, lad den gå væk af sig
selv og vend igen opmærksomheden mod respirationen. Gør dette
igen og igen.
En af de bedste instruktioner (efter min erfaring,
hvilket naturligvis er helt individuel) er anført af Kocho
Uchiyama 22 , som siger, at under meditation skal man iagttage
bevidsthedsindholdet, og hver gang en tanke kommer frem, og
også hver gang man bliver sløv og uopmærksom, skal man "vågne
op" og tænke: "Her sidder jeg med mine muskler og knogler", og
så fortsætte med at sidde. Det er denne gentagne "opvågning",
der er effektiv, og resultatet vil blive en mere opmærksom og
vågen tilstand, som vil fortsætte efter meditationsperiodens
afslutning. Det er tydeligt, at dette i høj grad ligner de
tidligere omtalte metoder til at opøve "vågenhed".
Mange lærere har fremhævet, at man ikke skal stoppe
tankerne. Uchiyama har sagt, at vi blot skal betragte tankerne
som betydningsløse sekreter, der udskilles af hjernen, 23 mens
en anden zen-mester har udtrykt sig noget mere poetisk: Vi skal
blot lade tankerne falde til ro af sig selv, lige som gulnede
blade, der falder fra træerne om efteråret: De har intet ønske
om at falde eller ikke at falde, eller om at falde i nogen
bestemt retning, de lader vinden bestemme det. Bladene er også
ligeglade med, hvilken rækkefølge de falder i. Pointen er, at
vi på samme måde skal slippe tankerne løs og lade dem løbe af
sig selv, så længe de vil.
En udmærket samling tekster, der beskriver dette
synspunkt, findes i T. Cleary’s bog: Minding Mind. 24 Det
følgende er en sammenfatning af afsnittene om zen-mestrene
Hong-ren (Hung-jen), Cijao, Toxin, Bencai og Dogen:
Alle buddhaer betragter vor inderste bevidsthed som vor
fundamentale lærer. Hvis vi gør os klart, at vor egen - og alle
levende væseners - inderste bevidsthed er klar som himlen
ovenover skyerne, og hvis vi blot opretholder denne bevidsthed
med fuldkommen klarhed, vil skyerne, som er de forbifarende
121