Tanker om Tyren Ferdinand

10. Zen og dzogchen.
Koan-metoden
Buddhisterne har gennem tiderne gjort de mest skarpsindige
forsøg på at beskrive, analysere og katalogisere de
psykologiske processer, der foregår ved meditation, og jeg skal
nu i de følgende afsnit give en kort redegørelse for nogle af
deres erfaringer og synspunkter, da dette måske kan gøre vor
forståelse dybere.
Vi vil begynde med koan-metoden. Den bygger på følgende
erfaringer:
Jeg har tidligere omtalt den metode, der består i, at man
atter og atter gentager spørgsmålet: "Hvad er jeg?" Ved logisk
tænkning alene er det kun muligt at komme til et vist punkt, og
så kører man fast. Det samme vil ske med andre transcendentale
problemer. Årsagen er, at der er nogle meget dybtliggende
blokeringer, som hindrer forståelsen, eller med andre ord, at
der er nogle meget basale elementer i vort computer-program,
som det er vanskeligt at slippe af med, og i virkeligheden er
tankeprocesserne i sig selv blokeringer, og det samme gælder
ønsket om at fjerne blokeringerne. Det er derfor ikke muligt at
komme videre, medmindre disse tankeprocesser er ryddet af
vejen. Mange af de store mystikere har fundet metoder til at
fjerne disse sidste blokeringer, og zen-buddhisterne har taget
følgende konsekvens: Når tankeprocesserne ikke kan føre til
transcendental indsigt, er tænkning kun spild af tid, og derfor
må man finde på andre psykologiske teknikker, nogle metoder,
der kan stoppe tankeprocessen, eller endnu bedre: helt
forhindre tankerne i at komme frem.
Én måde at gøre dette på er at gentage den ovennævnte
spørgsmål "Hvad er jeg?" igen og igen, uden at spekulere. På
denne måde vil man bore dybere og dybere ind i bevidstheden.
Dette er blevet videreudviklet i koan-teknikken, som har en
lang tradition inden for zen-buddhismen.
"Koan" (kinesisk: "kung-an") betyder noget i retning af
"en offentlig udtalelse". Koan’erne er opstået på følgende
måde: Zen-mestrene har i dialoger med deres elever udtrykt sig
i ytringer, som ofte har være meget korte og aforistiske.
Sædvanligvis har sådanne ord været henvendt til en eller anden
individuel elev i en individuel situation, og formålet med en
sådan udtalelse har absolut ikke været at sige nogle
"visdomsord", som kunne være nyttige for fremtidige
generationer af disciple. Disse ytringer, som zen-mestrene har
sagt meget spontant, har sædvanligvis været komplet
uforståelige for almindelige mennesker og også for novicerne i
klostrene. Men disciplene har nedskrevet ordene, og derefter
har generationer af munke spekuleret over, hvad den skjulte
mening kan have været, og derved har de erfaret, at ordene var
115