Tanker om Tyren Ferdinand

XII. Mirakler og lignende.
guddommelige energi" ikke blot udfolder sig som den
inspiration, som manifesterer sig gennem komponisten og den
udøvende kunstner, men at den gennemtrænger også tilhørerne,
eller rettere tilhører-tilskuerne, idet synet af musikerens
kropssprog også er af vigtighed, hvilket Stravinsky har
fremhævet. 52
Det ser således ud, som om den udøvende kunstner skal
være i stand til at træde til side og lade den universelle
bevidsthed udfolde sin kreativitet. I denne proces bliver hans
"jeg"-forestilling sandsynligvis afsvækket, men ikke desto
mindre har mange kunstnere, især sangere, et meget stærkt ego.
Komponistens opgave er forskellig herfra. I gamle dage
kunne han måske improvisere, når han selv spillede til koncert,
men det er i høj grad gået af mode nu, undtagen i fx jazz. Hvad
der sædvanligvis sker, er at komponisten først hører musikken
"inde i sin bevidsthed", hvorpå han skriver den ned, enten
efter en lang, temmelig intellektuel bearbejdning (som
Beethoven gjorde), eller ved bare at grifle den ned, så hurtigt
som melodierne kommer frem i hans bevidsthed (som hos Mozart og
Schubert). Disse og andre store komponister har udvist en enorm
produktivitet, det er som om det er lykkedes dem at åbne for
sluserne og tillade den universelle kreative energi at strømme
ud fuldstændig frit og uhæmmet. Det må dog tilføjes, at der er
andre komponister, som har udvist stor produktivitet, men uden
at der er kommet nogen musik af blivende kvalitet ud af det.
Kort sagt, kreativitet i musikken er en kombination of
fantasi (akustisk "visualisering"), og en slags other-power
indstilling, som består i at lade "naturens indre kræfter"
udfolde sig.
Robert Fritz har sagt, at intellektuel problemløsning og
kreativitet er to helt forskellige ting, de er i virkeligheden
komplementære. Ved intellektuel problemløsning bestemmes ens
handlinger af tidligere begivenheder og fakta, således at man
er afhængig af fortiden, eller af det, som er indkodet i
hjerne-computeren, medens kreativitet forudsætter, at man er
helt fri for alt det. Det kan imidlertid kun være delvist
sandt, da komponisten i nogen grad står på skuldrene af sine
forgængere; han har arvet den musikalske stil fra dem, men hvis
han har stor kreativ fantasi, kan han foretage vigtige
ændringer i den stil.
Jeg vil gerne tilføje nogle få ord om musikkens placering
i religionerne. Musik spiller en meget stor rolle i religiøse
festligheder og ceremonier, og faktisk er noget af den bedste
og mest storslåede musik i den vestlige verden blevet
komponeret med dette formål. Men nogle mystikere bryder sig
ikke om musik, fordi de mener, at det lokker folk væk fra det
vigtigste. Dette er tilfældet med zen-buddhisterne, selv om de
bruger en messende fremsigen af hellige skrifter. Dog bruger
den vietnamesiske zen-buddhist Thich Nhat Hanh 53 musik ved
meditation, idet han har opmærksomheden rettet mod åndedrættet,
når han lytter til musik.
En mahamudra-mester 54 har sagt, at hvis man lytter til
et instrument med en bevidsthed, der er fri for formørkende
tanker, vil den "ufødte bevidsthed", tonen, der endnu ikke er
182