Tanker om Tyren Ferdinand

XIV. Andre tekster.
betyder, at fortid og fremtid er ophævet, og derfor har det
ingen mening at tale om årsagssammenhæng. Og det er ikke muligt
at finde et permanent "jeg" inde i billederne i serien.
Når vi har denne forklaring i erindring, forekommer det
os ikke nogen dårlig idé at læse Diamant-sutraen, som om det
var en tegnefilm (eller en drejebog til en tegnefilm), og jeg
håber at dette vil lette forståelsen af teksten. Jeg har med
vilje undgået specifikke buddhistiske betegnelser som
Dharmakaya, Sambhogakaya, osv.
Lad os derfor forestille os, at vi på en tegnefilm ser Buddha
og hans nærmeste disciple siddende i skyggen under et træ. Det
er ikke en kork-eg, men en eller anden eksotisk træart, fx et
bo-træ. Tyren Ferdinand er der ikke, men af og til ser vi nogle
af hans artsfæller i baggrunden. De ser anderledes ud, med horn
af en anden form, det er vandbøfler, og de arbejder hårdt i
marken. Men ingen ville finde på at bruge dem til tyrefægtning.
Sommetider kan vi se en dam med lotusblomster, og måske er der
en frø, som springer ned i den.
Buddha og hans elever er tiggermunke og derfor ikke klædt
i farverige klæder, som personer ellers er på tegnefilm, og de
sidder på den bare jord med korslagte ben, for det er den
almindelige måde at sidde på i det land.
Men der er andre mennesker, mere i baggrunden, og de er
tydeligvis indbyggere i et udviklingsland for mere end to
tusind år siden, de er fattige, underernærede, snavsede, nogle
er syge med spedalskhed og andre alvorlige lidelser, andre er
blinde eller invalide på andre måder, og nogle er så gamle, at
de næsten ikke kan kravle. Kort sagt, en elendig forsamling.
Nu begynder en dialog mellem Buddha og Subhuti, som er en
af hans nærmeste disciple, og disse to er de eneste i hele
tegnefilmen, som siger noget.
Dialogen er ejendommelig på denne måde: Det er med få
undtagelser ikke Subhuti, der stiller spørgsmålene for at få
svar fra Buddha, men det er Buddha, som stiller spørgsmålene
til Subhuti på denne måde: "Hvad tænker du på nu?", og så er
Buddha i stand til at gætte, hvad Subhuti tænker, og uden at
afvente svaret går han videre med en forsættelse af Subhutis
tanker ved at spørge: "Nu, Subhuti, hvordan skal det følgende
problem forstås?", øjensynligt det problem, som Subhuti er
løbet ind i som en konsekvens af det, der lige før er blevet
sagt. For at forstå teksten må vi først gøre os klart, at
"Buddha" ikke bare er personen Gautama Sakyamuni, som vi ser på
skærmen, men det er også "Buddha selv", dvs. hans bevidsthed,
som er ét med den universelle bevidsthed.
Dialogen begynder med en indledning, hvor Subhuti stiller
dette fundamentale spørgsmål: "Hvad skal vi gøre for at opnå
transcendental indsigt? Hvordan skal vi tænke og meditere for
at fremkalde denne ændring af vor bevidsthed?"
Og Buddha svarer således (omskrevet til det moderne
sprog, vi bruger her - og nu kommer vi til et punkt, hvor
tegnefilms-modellen viser sig at være nyttig): "Alle personer
med transcendental indsigt skal tænke på denne måde: Alle
220