Tanker om Tyren Ferdinand

I. Indledning.
tænkemåde, og den moderne teknologi, som vi er opvokset med.
Jeg vil derfor starte her fra vort dagligliv og bruge
sådanne almindelige ting som tv og computere som billeder til
at illustrere det, jeg taler om.
Tyren Ferdinand
Vi vil starte med noget dagligdags, nemlig at se en film i TV,
og her vil jeg vælge Disney’s kendte tegnefilm "Tyren
Ferdinand" (fra 1938), som er en af mine yndlingsfilm. Den
vises hvert år 24.12 kl. ca. l5:30 i svensk TV, hvor den er
forsynet med svensk tale, hvilket i danske ører giver den en
ganske særlig charme, på én gang rørende og dybt komisk.
Denne film er ganske fortræffelig, et meget smukt lille
eventyr. Man identificerer sig fuldstændigt med Ferdinand og
har stor sympati for ham. Han er dybt menneskelig, fredfyldt og
god. Det starter som bekendt med, at han ligger på engen et
sted i Spanien i fred og ro, og han har kun ét ønske: at lugte
til blomsterne. Det lyder meget bevægende på svensk: "Han bara
sat ock luktade på blommerna."
Der kommer nu nogle mennesker for at udvælge en tyr til
tyrefægtning. De er onde, idet de i virkeligheden vil slå tyren
ihjel for deres fornøjelses skyld, men for at børnene, der ser
filmen, ikke skal blive bange, er deres ondskab blevet
afsvækket ved, at de er fremstillet som komiske eller invalide.
De er ikke tilfredse med nogen af de andre tyre, selv om
disse er stærke og kamplystne, men de bliver vildt begejstrede
for Ferdinand, som på dette tidspunkt farer rasende rundt,
fordi han er blevet stukket af en bi.
Men senere, da Ferdinand bliver sluppet ind i arenaen,
viser han sig at være totalt ubrugelig til tyrefægtning, idet
han overhovedet ikke vil slås, men kun lugte til blomsterne i
en buket, der er blevet kastet ned i arenaen til tyrefægteren.
Og i den sidste ende preller ondskaben fuldstændig af på
Ferdinands godhed, og han bliver sendt tilbage til sin plads
ude på landet under korkegen, hvor korkpropperne hænger som
frugter på grenene, og her kan han nu igen bare ligge i salig
fred og ro og lugte til blomsterne.
Der er noget taoistisk ved hans måde at være på, og i
virkeligheden kunne Chuang-tzu godt have skrevet historien
(hvis der ellers havde været tyrefægtninger i Kina for næsten
2500 år siden), idet den minder én lidt om Chuang-tzu’s ord om,
at det træ, der er skævt og knortet og fuldt af knaster, får
lov at stå i fred, fordi det er ubrugeligt til gavntømmer, i
modsætning til det smukke træ med den stærke, lige stamme: det
bliver fældet, fordi det er nyttigt. 1
Selv om det bare er en lille uskyldig eventyrfilm, kan
den dog sætte mange tanker i bevægelse - det har den i hvert
fald gjort hos mig - og jeg vil nu i det følgende gøre rede for
de problemer, jeg er stødt på ved at tænke over det.
6