Tanker om Tyren Ferdinand

VII. Viden og forståelse.
computeren uden at komme frem på skærmen og uafhængigt af, at
et andet program, fx et tekstbehandlingsprogram, er kørt og
vist på skærmen.
Det er værd at bemærke, at i begge disse tilfælde var
selve problemløsningen noget, der skete helt momentant, og den
var forudgået af en periode af intens tankevirksomhed fremkaldt
af et stærkt ønske om at løse problemet.
Forståelsen af en matematisk læresætning eler løsningen
af et matematisk problem er et alt-eller-intet fænomen, enten
forstår man, eller også forstår man ikke. Det ville ikke have
nogen mening at sige, at man forstod det halve af den
pythagoræiske læresætning.
Vi vil nu gå dybere ind i dette spørgsmål: Hvad vil det
egentlig sige at forstå noget? Hvilke psykologiske processer
foregår der herved?
Visse forhold ved problemløsning kan illustreres ved et
puslespil, hvor man mangler en enkelt brik eller to for at få
det til at gå op, eller bedre ved dette: at løse en kryds-ogtværs
opgave, hvor der kun mangler det sidste ord. I et sådant
tilfælde spekulerer man, indtil man finder det manglende ord,
og så er man glad og tilfreds, fordi man har løst den
vanskelige opgave. Nu sker der det meget vigtige: Man er nu
ikke længere interesseret i denne kryds-og-tværs, problemet er
helt forsvundet fra ens bevidsthed, der er ikke længere noget
ønske om at løse problemet eller nogen mental aktivitet med
henblik på at løse det (da det jo allerede er løst). Måske har
man været meget irriteret, fordi man ikke kunne løse det, og i
så tilfælde kan man føle en stor lettelse - det var dette som
skete i den ovenfor omtalte historie om Archimedes.
Man kan også udtrykke det på denne måde: Et problem er et sæt
tanker, hvis elementer ikke harmonerer med hinanden, og som er
forbundet med et ønske eller begær efter en løsning, dvs. et
passende mønster af elementerne, så der opnås harmoni. Det er
essentielt, at der er et sådant ønske, ellers opfattes det ikke
som et problem. Mange problemer, som synes alvorlige for nogle
mennesker, er fuldstændig ligegyldige eller ikke-eksisterende
for andre - de har ikke noget ønske om at løse dem, og de er
ligeglade med, om de forstår dem eller ej.
Forståelse er et individuelt fænomen. Selv om drengen med
sekstanten sad i et klasseværelse fuldt af andre drenge, som
kunne forstå problemet, hjalp det ham ikke. Det betyder dog
ikke, at personer, som allerede forstår et problem, er
unyttige. Tværtimod kan sådanne personer vise sig at være til
hjælp, da de mundtligt, i skrift eller ved billeder kan levere
"manglende brikker i puslespillet" eller hjælpe med til at
danne det mønster, der er nødvendigt for en løsning. En mand,
som skal lave en bil ved at samle alle de enkelte dele, kan
hjælpes på lignende måde.
Det mønster, som får problemet til at løses, er ikke
nødvendigvis noget nyt, vi opfinder, men det eksisterer ofte i
forvejen, fx kan en skoledreng finde det i en facitliste. Hvis
vi regner forkert, får vi ikke det rette mønster, der er der i
52