Tanker om Tyren Ferdinand

3. TV-billeder og personer.
Fortolkning af tv-billedet
Vi vil nu vende tilbage til Tyren Ferdinand og undersøge, hvad
der sker, når vi ser en tegnefilm.
Film i tv eller i biografen består som bekendt af en
række enkeltbilleder, der følger hurtigt efter hinanden, og i
korte eller lange perioder er hvert af dem kun lidt forskelligt
fra det foregående.
Det ser ud for os, som om disse billeder smelter sammen,
så vi kun oplever det som et enkelt-billede, der hele tiden
forandres kontinuerligt.
Denne sammensmeltning af billederne hænger til dels
sammen med øjets fysiologiske funktionsmåde, og det fungerer
bedre i den midterste del af nethinden end i dens periferi, og
bedre ved farvefilm end ved gammeldags sort/hvid film. De
sidstnævnte blev i tidligere tid vist med kun l6 billeder pr.
sec., og da var det let at se, at det flimrede, men nu om dage
er billedskiftet, både i film og i tv, meget hurtigere (24
eller 25 billeder pr. sek.), og derfor se billederne meget mere
kontinuerlige ud. Hertil kommer, at i tv har skærmbillederne en
vis "efterklangstid", så vi ikke ser noget interval imellem
dem.
En tegnefilm består jo af tegninger, og disse er i virkeligheden
tegnede symboler - en blomst på skærmen ser ikke ud
som en virkelig blomst, og billedet af Tyren Ferdinand ser ikke
ud som en virkelig tyr, men ikke desto mindre forstår vi, hvad
billederne forestiller.
Evnen til at fortolke tegnede symboler som noget andet
end stregerne, men som selve genstandene eller personerne er,
så vidt jeg ved, noget specifikt for menneskene (jeg har i
hvert fald ikke viden om, hvorvidt den findes hos aber), og
dette er noget, der udvikles meget tidligt i livet. Et barn kan
allerede i l4 måneders alderen sige, at en meget primitiv
skitse af en kat er en mis, selv om tegningen kun består af en
cirkel med to sorte prikker som øjne og en tredje som snude, og
tre streger som knurhår på hver side af snuden.
I tegnefilmen gengives serien af tegninger på en sådan
måde, at det ser ud for os, som om billederne af ting, personer
og dyr bevæger sig, og dette får os til at tro, at det drejer
sig om rigtige ting, men dette er tydeligvis ganske illusorisk,
for det, vi ser, er jo bare nogle lyspletter på en tv-skærm
eller et biograflærred, og lyspletter kan ikke falde ned eller
støde sammen.
Vi tror ikke blot, at det drejer sig om "ting", der
bevæger sig, men vi tror også - og det er meget vigtigt - at
24