Tanker om Tyren Ferdinand

XI. Hvad sker der senere?
på en sådan måde, at han har mulighederne for at vælge mellem
en række forskellige handlinger, som vi kan betegne med numrene
1, 2, 3, 6, 9, mens en anden person, som er programmeret på en
anden måde, kan vælge mellem 1, 2, 4, 6, 8. Dette symboliserer,
at visse reaktionsmåder, eller valg, er individuelle, mens
andre er ens for forskellige menesker, fx fordi disse er af
samme køn, eller er opvokset i samme kultur, osv, eller
simpelthen dette, at de er mennesker. Ved ændring af
programmeringen i livets løb ændres de mulige handlinger, man
kan vælge imellem. Der er altså ikke nødvendigvis tale om
determinisme.
Det er vigtigt at forstå, at metoderne er forskellige fra
slutresultatet. Når der således i talrige buddhistiske skrifter
står, at man skal begtragte alting som en drøm, er det en
metode, og dette er noget, man erfarer, når man passerer en vis
strækning af vejen op ad bjerget. Når toppen er nået,
forsvinder denne fornemmelse, og nu ser man alting, "sådan som
det er", på en ubeskrivelig måde. Dette er udtrykt i de
tidligere citerede zen-ord om floderne og bjergene.
Når den, der mediterer har opnået satori, kan han føle,
at det ikke er til nogen nytte at fortsætte med at meditere,
men ikke desto mindre anses det for vigtigt at blive ved
hermed, selv på dette stadium, især ved at udføre shikan-taza.
Og selv om medfølelse set fra toppen af bjerget er illusorisk,
ligesom også det at give gaver, såvel som giveren, gaven og
modtageren, skal man alligevel fortsætte med at udføre
medfølende handlinger, som det er sagt i Diamant-sutraen.
De problemer, vi diskuterer her, er så dybtliggende, at
det ikke er muligt at løse dem ved hjælp af såkaldt dybdepsykologi
eller psykoanalyse. Set fra et transcendentalt
synspunkt er Freud en mental hudlæge, som behandler hver ekzemplet
på huden med salve, så den forsvinder, men hver gang dette
sker, kommer der en ny plet frem ved siden af. I modsætning
hertil er zen-mesteren som en røntgenlæge, der med sit
gennemtrængende blik kan se gennem alting og erkende, at ikke
bare ekzem-pletterne, men også patienten, salven og lægen er
lige så illusoriske som drømmebilleder.
Et fundamentalt problem er, hvad "jeg" egentlig er. Selv om min
bevidsthed på en eller anden måde er ét med den universelle
bevidsthed, er jeg stadig forskellig fra andre personer. Vi kan
kun sige, at alle vore forestillinger om, hvad vi selv er, er
billeder i vor bevidsthed og derfor af samme karakter som
illusioner.
Måske kan man sige, at "jeg selv" opstår af den
universelle bevidsthed som et center. hvorfra mit personlige
univers kommer frem som billeder - og min krop hører til dette
personlige univers. En følelse af denne art udtrykkes af Chopra
40 på denne måde, som er påvirket af hindu-tantra: "Vi lever
som krusninger af energi i det store energi-ocean".
Billedet af min krop kommer ikke blot frem i min egen
bevidsthed, men det kommer også frem i andre menneskers
universer, som kommer frem som billeder på samme måde som mit.
Derfor overlapper forskellige menneskers universer (eller
rettere billeder af universer) hinanden, men uden at blandes.
Dette fænomen er nævnt tidligere ved omtalen af farveblindhed.