Tanker om Tyren Ferdinand

XV. Slutning.
andre bevægelser, systemer, terapier, meditationsmetoder, osv.
Mange af disse ting er ikke beregnet til at fremme
transcendental indsigt, men har andre formål, såsom at
fremkalde healing, rigdom, succes i livet, eller magt over
andre mennesker. Det kan ikke nægtes, at sådanne metoder kan
indebære alvorlige risici.
Det, der ligger til grund for denne søgen, er, at i dag
appellerer de officielle former for religion ikke til en
temmelig stor del af befolkningen i den moderne verden.
Øjensynligt er dette et meget stort, om end ubemærket
eller misforstået problem: De officielle religioner er yderst
stærkt other-power orienterende, dvs. baseret på troen på en
Gud, som har skabt verden, og som er forskellig fra os selv, og
som straffer eller belønner os for vore onde eller gode
handlinger.
I det Fjerne Østen eksisterer der derimod religioner, som
passer til self-power personer, idet disse trosretninger ikke
omfatter tro på en Gud, i det mindste ikke på en almægtig Gud,
eller en Gud, der straffer os for vore onde handlinger eller
belønner os for de gode. Jeg tænker her på sådanne religioner
som buddhismen, hinduismen og taoismen. Der er imidlertid også
i det Fjerne Østen mange personer med en other-power
indstilling, og dem er der også plads til i fx buddhismen, idet
der findes sekter, som er afgjort other-power orienterede.
Men i Vesten findes der ikke nogen akcepteret religion,
der passer til personer af other-power kategorien. Disse
mennesker bliver af de officielle religioner betragtet som
vantro, ateister, og i det hele taget dadelværdige, men det er
en komplet misforståelse at tro, at de ikke er religiøse, de er
blot religiøse på en anden måde end den, som den kristne kirke
foreskriver.
Det vides ikke, hvor mange personer af denne slags, der
er. Det er muligt, at deres antal i det moderne samfund, i det
mindste i de protestantiske lande, er større, end vi
forestiller os.
Denne utilfredsstillede trang til at finde en anden slags
religion, en med en self-power indstilling, er den egentlige
grund til den stigende interesse for zen-buddhisme og andre
orientalske religioner, der ses nu i Vesten.
Når man fjerner al buddhismens specielle religiøse
farvninger, hvilket er dens ritualer, klostervæsen og
tiggermunke, og symbolske Buddha og bodhisattva figurer, og
særlige filosofiske begreber, kort sagt alt det, der er meget
fjernt fra det, som vi er vant til i kristendommen, og som for
de fleste mennesker i Vesten er helt ude af trit med den
moderne vestlige kultur, bliver der en kerne tilbage, som
afspejler en rationel tænkemåde (selv om det kan siges, at
slutresultatet af buddhistisk meditation er hinsides tænkning),
og dette kan appellere til os og være nyttigt i vor søgen, i
det mindste til en vis grad.
Men vi kan alligevel ikke bare omvende os til buddhismen,
selv i en "vestliggjort" form, for der er stadig alvorlige
forhindringer, så som begrebet karma, som det kan være
vanskeligt at bringe i overensstemmelse med en videnskabelig
232