Tanker om Tyren Ferdinand

IX. Meditationsmetoder.
taoismen og hinduismen.
"Other-power" indstillingen ses imidlertid ikke blot i de
teistiske religioner (som jødedommen, kristendommen og islam),
men kan også findes inden for de non-teistiske religioner. Selv
om buddhismen afgjort er en "self-power" religion, er der i
buddhistiske lande også mange "other-power" personer, og
buddhismen har også plads til dem. Et eksempel herpå er en
meget stor buddhistisk sekt i Japan, Shin-shu ("Det Rene Land"
buddhisme), 1 hvor de troende søger hjælp fra en symbolsk
buddha-figur, Amida (Amitabha). En lignende buddha-figur er den
kinesiske Kuan-yin (jap.: Kannon, tib.: Chenrezi), som stammer
fra Lotus Sutra, hvor han kaldes Avalokiteshvara. Der står her
skrevet, at han altid er til stede og parat til at hjælpe dem,
som behøver hans hjælp; det er endda sådan, at det er
tilstrækkeligt blot at nævne hans navn. Kuan-yin er meget kendt
i Vvesten, idet han er afbildet i utallige buddha-statuer og
billeder, sædvanligvis med et ejendommeligt halvt kvindeligt
udseende, dog uden kvindelige bryster. "Other-power" tanker ses
også i forskellige former for tantra, som det bruges i Tibet,
hvor de troende fremkalder et billede i bevidstheden af en guru
og tilbeder dette.
Nogle mennesker forestiller sig, at den højere magt er
inden i dem selv (dette er beskrevet i sufi-fortællingen
"Mushkil Gusha", se senere), og det er således ikke en ydre
magt. De repræsenterer derfor et overgangsstadium til "selfpower"
gruppen.
Også den amerikanske mystiker og healer Joel S. Goldsmith
(som vi skal beskæftige os med senere) synes at indtage en
mellemstilling.
Vi kan således se, at grænsen mellem "other-power" og
"self-power" personer ikke er ret skarp.
"Other-power" og "self-power" synsmåderne er programmer,
der ligger meget dybt i vor hjernecomputer, og metoder til at
ændre bevidstheden hos de to grupper af personer med hensyn til
rejsen op ad bjerget må være helt forskellige, hvilket
udtrykkes på denne måde: Hos den første gruppe kaldes det bøn,
for den anden meditation.
Hvis vi bruger andre ord, kan vi kalde "other-power"
religioner for "bed-til-Gud" religioner, og "self-power"
religioner kan kaldes "gør-det selv" religioner.
Jeg må erkende, at jeg selv har en "self-power"
indstilling, men ikke desto mindre kan jeg godt føle en
"intelligens bag ved alting". Dette sker fx når jeg ser et
nyfødt barn, som jeg tidligere har nævnt, men jeg må
understrege, at jeg føler, at det ville være meningsløst at
opsende bønner til denne intelligens.
Jeg må fremhæve, at dette ikke betyder, at jeg betragter
"self-power" indstillingen som "bedre" end "other-power"
indstillingen. I visse henseender er personer af den
sidstnævnte gruppe måske bedre stillet, fordi opstigningen på
bjerget muligvis bliver lettere, hvis man ikke har en følelse
af, at man skal stræbe, men kun at man skal lade Gud gøre
arbejdet.
Da mine egne erfaringer med "other-power" metoderne, der
79