Tanker om Tyren Ferdinand

XV. Slutning.
dette øjeblik vælger at gøre et eller andet, reagerer vi som en
konsekvens af det, der i forvejen er programmeret eller lagret
i vor hjernecomputer, sammen med de sanseindtryk, der indløber
lige nu, og hvis vi i morgen tror, at vi kunne have valgt
anderledes i dag, er det forkert. Vore valg med hensyn til
religion, meditationsmetoder og lign. bestemmes på samme måde,
og derfor gælder det også her, at vi ikke ville være i stand
til at handle anderledes. Vore valg på dette område afhænger fx
af, hvordan vi er blevet påvirket af læsning af religiøs eller
filosofisk litteratur eller ved kontakt med personer med dyb
indsigt.
Så længe vi er på vej op ad bjerget, føler vi, at vi har
en fri vilje, hvorimod de, der har nået toppen, kan se, at det
er en illusion. Men det er vanskeligt for os at acceptere denne
forklaring, og som tidligere sagt er det måske bedre at sige,
at hver af os har mulighed for at vælge mellem flere
handlinger, men forskellige personer har forskellige sæt
valgmuligheder, som er bestemt af den individuelle måde, de er
programmeret på.
Balsekar 2 har sagt, at slutstadiet er 1karakteriseret af
forståelsen af, at alting, ikke blot tanker, men alle
genstande, alle fænomener, ikke er andet end bevidsthed. Der er
ikke noget "selv", der hører, eller noget "selv", der ser. Der
er kun funktionen hørelse og funktionen syn. Og når en person
bliver "oplyst", er der ikke "nogen", der bliver "oplyst", da
der på dette stadium ikke er noget "jeg" tilbage. Derfor er
"oplysning" noget, der sker med den psyko-fysiske organisme,
som i sidste instans er et billede i, eller en manifestation af
den universelle bevidsthed. Det hele er en drøm, og der er ikke
noget individ ud over noget, der kommer frem i den universelle
bevidsthed. "Afklaring" fører til "vågenhed", men der er ingen,
der er bevidst om denne "vågenhed".
Lignende tanker findes i tibetansk buddhisme 3 , hvor de
udtrykkes på denne måde: "Da der ikke er nogen ting (der har
reel eksistens), er der ikke nogen, der mediterer, intet at
meditere over, og ingen meditation".
Det symbolske bjerg, så vel som "Månen", vi forventer at
se fra toppen af bjerget, er naturligvis billeder i vor
bevidsthed, men hvad er det, bestigningen af bjerget
symboliserer? Det er dette: at vi "stræber" for at "finde
Sandheden", eller at "opnå oplysning", eller at "blive
frigjort", eller at "få afklaret vor bevidsthed". Men alle
disse ord og begreber, såvel som de psykologiske processer, de
peger imod, er også fænomener i vor bevidsthed.
Man kan sige, at det ikke har nogen mening at stræbe
efter at blive ét med den universelle bevidsthed, da vi
allerede er det. Svaret på vor søgen er der allerede, og det
har været der altid. Det, vi skal gøre, er at indse, at sådan
er det. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt at søge efter det,
eller om vi blot kan "åbne os" og lade svaret komme frem "af
sig selv". Dette er ikke helt det samme som en other-power
indstilling, fordi "at lade svaret komme frem af sig selv" ikke
nødvendigvis betyder, at svaret kommer fra "Gud" eller fra
228