Tanker om Tyren Ferdinand

X. Zen og Dzogchen.
- "Er det ikke lidt trættende i længden?"
- "Jo, så sidder vi bare." ("Då bara sitter vi").
Men selv om vi betragter skåningerne som vort broderfolk
(Skåne var faktisk en del af Danmark indtil 1638), så anser vi
dem dog ikke for at være særlig viise, navnlig ikke når de er
ædru. "Shikan-taza" må derfor betyde noget mere end "bare
sidde". Hvad dette er, vil fremgå af det følgende.
Hvis man iagttager, hvad der sker i bevidstheden , og gør det i
tilstrækkelig lang tid og med tilstrækkelig energi, vil
bevidsthedsstrømmen blive ændret. Dette er bl. a. beskrevet af
den kinesiske zen-mester Cizhou 10 : "Når du går, når du sidder,
hold dig til det øjeblik, før en tanke kommer frem, se ind i
den, og du vil se "ikke-se" - og læg den så til side. Når du
dirigerer dine anstrengelser på denne måde, vil hvile ikke
forstyrre meditation, og meditation ikke forstyrre hvile." Kort
sagt, dette skal udføres hele dagen, ikke bare mens man sidder
og mediterer.
Lignende ting er blevet sagt af Hui Hai (eller Ta-chu
Hui-hai) 11 : "Mens du sidder og mediterer, skal du kun lægge
mærke til bevidstheden og ikke tillade dig selv at foretage
vurderinger i retning af godt, ondt eller noget som helst
andet." Han tilråder endvidere, at man afstår fra at
interessere sig for fortiden, nutiden og fremtiden, og i stedet
bare lader bevidstheden vandre uden at prøve at blande sig i
den. Og han siger 12 : "Når ting sker, så lad være med at
reagere på dem. Lad ikke jeres bevidsthed fæstne sig på
nogetsomhelst. Hold den hele tiden stille lige som det tomme
rum og fuldstændig ren. Og derved vil I helt spontant opnå
frigørelse."
Mens Rinzai-skolen i overvejende grad bruger koanmetoden,
bruger Soto-skolen shikan-taza (betegnelsen "zazen",
dvs. siddende meditation, bruges ofte i samme betydning). Der
er imidlertid zen-mestre, der bruger begge metoder. En af disse
er Sheng-yen, som sædvanligvis lader sine elever starte med
shikan-taza, og senere, når de er blevet i stand til at sidde
med ro i sindet, lader ham dem gå videre med koan-metoden. 13
En lignende undervisningsmetode benyttes af Yasutani 14
og andre. J. D. Loori bestemmer ud fra elevens
personlighedsstruktur, om han skal bruge shikan-taza eller
koan-metoden. 15
I modsætning til Rinzai-skolen lægger Soto-skolen vægt
på, at da vi fra begyndelsen er ét med den universelle
bevidsthed, er der ingen grund til at stræbe efter den - det
har ingen mening at prøve at få fat i noget, vi allerede har.
Hensigten med meditationen er at gennemskue illusionerne,
således at "den tomme bevidsthed", som har været der hele
tiden, kommer til syne.
Det er lige som et glas med mudret vand. Når uklarhederne
synker til bunds, blive vandet klart. Det klare vand har været
der hele tiden, selv om det har været usynligt, og derfor kan
man ikke sige, at der er blevet skabt noget, tværtimod er der
noget (mudderet), som er forsvundet (eller som i det mindste er
119