Tanker om Tyren Ferdinand

IX. Meditationsmetoder.
opfattelse, at for at eleverne kan blive i stand til at
meditere med et godt resultat, må de først være i besiddelse af
en intellektuel viden om og forståelse af, hvad det hele drejer
sig om. Men i stedet for at foretage sådanne intellektuelle
øvelser kan man læse skrifterne uden at spekulere ret meget og
blot lade ordene "sive ind". Dette vil gradvis og uden større
anstrengelser ændre ens tænkemåde.
Nogle tibetanske buddhister er overbevist om, at hvis man
læser og studerer Buddha’s "fire noble sandheder", så vil ens
fejlagtive anskuelser forsvinde af sig selv. 10
Lu K’uan-Yü 11 siger, at en sutra eller en zen-tekst
"skal læses igen og igen, så mange gange som det er nødvendigt,
indtil læseren forstår dens dybere mening. Ved hver læsning vil
han forstå nye betydninger skjult under ordene og sætningerne.
Jo mere han læser teksten, jo mere vil han forstå dens hensigt,
indtil han glemmer de trykte ord og står overfor den dybe
mening alene, idet den vil tone frem og udelukke alt andet. Han
vil bemærke, at læren, der fremsættes, efterhånden
legemliggøres i ham, selv om han kan være uforberedt på den
yderst overraskende oplevelse."
Hvis man således under meditation ihærdigt bliver ved at
bore ned i problemerne, kan der ske en gradvis ændring af ens
måde at tænke på, hvorved opstigningen af bjerget kan lettes.
En betingelse for dette er, at de pågældende problemer er af en
transcendental natur - det ville ikke være til nogen nytte i
denne henseende, hvis det fx var et skakproblem.
Dette er brugt i udstrakt grad i buddhistiske tekster, fx
i "Sutraen om komplet afklaring" 12 , hvor det er skrevet med
brug af de meget gamle indiske begreber om fx de fem elementer.
Hvis det omskrives til moderne sprog, kan det opsummeres på
følgende måde (som fuldstændig svarer til det, der er skrevet i
den første del af denne bog):
Vi har tidligere set, at vor krop kan sammenlignes med en
sværm af partikler, med positiv eller negativ elektrisk
ladning, eller neutrale, og vore sanseorganer er bygget på
samme måde. Men hvordan kan en sværm af partikler registrere
sanse-data og transmittere de elektriske impulser til hjernen,
som også er en sværm af partikler, med det resultat, at vi ser
og hører? Og set fra et andet synspunkt er alle de sansedata,
vi oplever, billeder i vor bevidsthed, og dette betyder, at vor
krop, vore sanseorganer, vor hjerne, alt sammen er billeder i
vor bevidsthed. Men hvordan kan sansebilleder af samme karakter
som drømmebilleder registrere sanseindtryk og omforme dem til
elektriske impulser, som også må være fænomener i vor
bevidsthed, og sende dem til hjernen, som er af samme natur?
Hvis vi bliver ved at meditere over dette tilstrækkelig længe,
vil vi til sidst se, at det altsammen er i vor egen bevidsthed,
og at denne bevidsthed er konstant og uforandret, mens alle
billederne i bevidstheden kommer og går.
Hvis man i stedet for at meditere på denne meget
spekulative måde hårdnakket stiller sig ansigt til ansigt med
et enkelt problem, uden at man prøver på at løse det ad
intellektuel vej, men i stedet igen og igen løber panden mod
87