Tanker om Tyren Ferdinand

senere.
Hvad er min krop?
IV. Omverdenen og min krop.
Yderverdenen er det, der er uden for min krop, men hvad er min
krop? Vi er ikke i tvivl om, at "dette er min krop" og at "jeg
er identisk med min krop".
Men hvad er da egentlig min krop? Set fra et
naturvidenskabeligt synspunkt indeholder den millioner og atter
millioner af celler, som på en eller anden uforklarlig måde er
bærere af livsprocesserne. Cellerne består af kemiske stoffer:
proteinstoffer, fedtstoffer, kulhydrater, steroider, salte,
enzymer, DNA, osv., og hvert af disse stoffer består igen af
molekyler, som så igen består af atomer. Disse består igen af
atomkerner og elektroner, og atomkernene består af protoner og
elektroner og flere andre slags elementarpartikler, som jeg
ikke skal nævne her, ejheller skal jeg gå ind på, at
elektronerne kan registreres enten som partikler eller som
bølger; i det følgende vil jeg kun betragte dem som partikler.
I virkeligheden er disse forskellige partikler ikke konstant
til stede i kroppen, men de udskiftes hele tiden med lignende
partikler fra omverdenen. Et velkendt eksempel på dette er
vand, som gradvist erstattes med vand, som vi drikker, på en
sådan måde, at vandindholdet i kroppen er forholdsvis konstant.
Lignende processer foregår med andre af kroppens bestanddele,
men resultatet er ikke desto mindre, at kroppens form og
funktionen af dens celler er temmelig konstant, selv om der er
gradvise forandringer forbundet med vækst, og med at kroppen
bliver ældre.
Man kan således sammenligne kroppen med en bisværm, hvor
der hele tiden sker det, at nogle få bier erstattes med andre
fra omverdenen, således at sværmen er en forholdsvis konstant
sky af bier.
Hvad der er relativt konstant i kroppen er derfor formen
(ikke blot af helheden, men også af små detaljer) og funktionen
(som afhænger af mindre grupper af molekyler eller celler), og
dette opretholdes til trods for, at et stort antal af de
enkelte partikler hele tiden erstattes med lignende partikler
fra omgivelserne.
Det er således klart, at hvis vi havde et tilstrækkelig
stærkt mikroskop (meget bedre end dem, man har nu), ville vi
finde, at kroppens soliditet eller "stoflighed" er illusorisk.
Dette gælder naturligvis også om den røde rose, som vi
ser på; den er også en sværm af elementarpartikler.
Set fra et helt andet synspunkt består vor krop af
sansebilleder, på samme måde som yderverdenen. Vi kan se vore
hænder (og disse sansebilleder er ikke forskellige fra dem, der
hidrører fra yderverdenen), vi hører vort hjerte slå, og selv
om vi lukker øjnene, ved vi, at kroppen er her, fordi der
kommer sanseindtryk fra huden (vi kan føle tryk, smerte, varme
og kulde) og fra muskler og andre mere indvendige dele, således
at vi ved, hvilken stilling lemmerne og kroppen er i. Det er
34