Tanker om Tyren Ferdinand

VII. Viden og forståelse.
funktion. Som alle søfarere ved, er en sekstant et nautisk
instrument, som bruges til bestemmelse af et skibs position (nu
gøres dette i udstrakt grad ved hjælp af radio, radar, osv.).
Med sekstanten foretages dette ved, at man måler solens højde
over horisonten på et bestemt tidspunkt, fx kl. 12:00 Greenwich
tid, som aflæses på et kronometer. Resultatet aflæses så i en
nautisk tabel, men jeg skal ikke gå ind på dette, og heller
ikke gå dybere ind i sekstantens konstruktion, men kun sige
dette: Det centrale punkt er et lille vindue af glas, hvor den
ene halvdel er gennemsigtigt (og gennem dette kan man se
horisonten), og den anden halvdel er spejlbelagt (og når
instrumentet er korrekt indstillet, kan man se solen i
spejlet). Min klasssekammerat forklarede dette fuldstændig
korrekt, og læreren var tilfreds. Men derefter sagde drengen:
"Jamen, der er bare en ting, jeg ikke kan forstå: Hvad er det
lille spejl til? Hvad er meningen med det?" Det var således
ganske tydeligt, at han havde lært forklaringen udenad, men
alligevel forstod han ikke et ord af det hele.
Dette illustrerer med stor tydelighed, at viden og
forståelse er to helt forskellige ting.
Vi vil nu se på de psykologiske processer som foregår, når vi
forstår noget.
Der er en meget velkendt anekdote om den græske
matematiker og fysiker Archimedes (287 - 212 f. Kr.), som
illustrerer flere interessante ting om forståelse:
Kongen havde givet ham den opgave at finde ud af, om kongens
nye krone var af ægte guld, eller om guldsmeden havde snydt ham
ved at blande guldet med andet metal. Archimedes vidste, at
guld var tungere (dvs. havde højere vægtfylde) end de andre
metaller, man kendte på den tid, men han kunne ikke løse
problemet, fordi han ikke kunne sammenligne kronen vægt med
dens rumfang, idet sidstnævnte ikke kunne måles p. gr. a. dens
komplicerede form. Han spekulerede forgæves over dette i lang
tid, men så en dag, da han steg ned i sit badekar, fik han
pludselig den idé, at kronens rumfang kunne måles, ved at man
sænkede den ned i vand og målte, hvor meget den tilsyneladende
tabte i vægt. Det fortælles, at han blev så glad og begejstret,
at han sprang ud af badekarret og løb nøgen gennem Athens gader
op til slottet og råbte "Heureka!", dvs. "Jeg har fundet det!".
Her udløstes problemløsningen af en ydre begivenhed, men dette
er ikke altid tilfældet. Det fortælles således, at den franske
matematiker Henri Poincaré (1854-1912) engang gik i en lang
periode og spekulerede over et matematisk problem, som han ikke
kunne løse. Men en dag, da han steg på en sporvogn og satte
benet på trinet, stod løsningen pludselig fuldstændig klart for
ham. Men såvidt jeg ved, bevirkede det dog ikke, at han løb
nøgen rundt i Paris’ gader og råbte "Heureka" på fransk.
I den sidste historie ser det ud, som om den
intellektuelle proces er forløbet "af sig selv" neden under den
"overfladiske bevidsthed", som har været beskæftiget med andre
ting. Man kan sige, at processerne er foregået inde i hjerne-
51