Tanker om Tyren Ferdinand

XII. Mirakler og lignende.
bløder eller har andre følger. Jeg har selv set sådanne
bedrifter på Sri Lanka, hvor de blev vist som underholdning for
turister. Disse fænomener kan fremkaldes ved tantriske metoder.
Fornylig kom der en guru til København, hvor han demonstrerede,
at almindelige mennesker kunne lære at gå på gløder efter få
minutters instruktion i en tantra-teknik.
Andre personer har evner som "healere", idet de kan
helbrede folk ved at udføre "mirakler". Vi skal komme ind på
dette senere.
"Mirakuløse" handlinger.
Alle kulturer og religioner har beretninger om religiøse
personligheder, som har udført "mirakler". I mange tilfælde er
de helt klart, at disse historier er tilføjelser til biografier
af helgener, osv., med den hensigt at forherlige dem. Et
ejendommeligt eksempel på dette er fortællingen om, hvad der
skete, da den store tibetanske digter og mystiker Milarepa døde
(i 1123) 2 : Straks efter hans død begyndte beboerne i to
landsbyer at strides om, hvem der havde ret til liget og til at
foretage ligbrænding og begravelsesceremoni, men så hørtes en
stemme fra himlen, som fremsagde et vers, hvorefter liget
fordobledes, således at hver landsby fik sit lig, og så var
harmonien genoprettet.
I andre tilfælde synes de beskrevne "mirakler" at være
mere plausible, fordi de ligner det, som nutidige healere kan
gøre. "Mirakuløse" fænomener synes at kunne inddeles i
forskellige kategorier, idet nogle er på et ret højt åndeligt
niveau, såsom mirakuløse helbredelser, mens andre ser mere ud
som tryllekunster. De sidstnævnte betrages med foragt af
buddhisterne. Taoisterne, som var ret interesserede i dette,
satte dem ikke særlig højt. Således var taoisterne i det gamle
Kina i stand til at udføre "mirakler" af den sidstnævnte
karakter, og det blev ikke betragtet som noget guddommeligt,
men kun som magi, og det blev udført som underholdning efter
middagen. 3
I størstedelen af de tilfælde, hvor "mirakuløse"
handlinger af begge kategorier er blevet udført af religiøse
personligheder, har almindelige mennesker betragtet det som
tegn på, at disse personer har været guddommelige, eller
avatarer, eller helgener, eller særligt udvalgte af Gud, og
meget få mennesker har spekuleret over, hvordan disse gerninger
blev udført, og hvad de tilgrundliggende psykologiske
mekanismer kunne være. Det Ny Testamente indeholder en overflod
af beretninger om sådanne begivenheder.
Evnerne til at udføre sådanne handlinger kan fremkomme
spontant, uden at personerne har gjort noget for at opnå disse
evner, men den kan også udvikles ved særlige øvelser med dette
formål. Men med hensyn til religiøse personligheder er der noget
andet, som har større betydning, og det er, at sådanne evner
156