Tanker om Tyren Ferdinand

XIV. Andre tekster.
bevidsthed. Historien ender med, at han videregiver sin
forståelse til andre mennesker.
Brændehuggeren er fra starten en person med en passende
psykologisk disposition, han er god og flittig, men han
beskrives ikke som en særlig religiøs person. Han bor i en
lille hytte med sin unge datter, og hver morgen samler han
brænde, som han så går ned til landsbyen og sælger. En dag gør
han sig store anstrengelser ved at samle ekstra meget brænde
for at tilfredsstille datterens ønsker om bedre mad, og herved
bliver han til sidst helt udmattet og oplever en slags "sjælens
sorte nat". Og nu hører han den indre stemme, "Mushkil Gusha",
som han følger.
Han "objektiviserer" nu sine erindringer om fortiden ved
at genfortælle dem, først for sig selv (dvs. for sit
almindelige, illusoriske "jeg"), og derefter for Mushkil Gusha
(dvs. hans rigtige "jeg"). I virkeligheden har den sidtnævnte
handling den effekt, at hans erindringer, alle de data, der er
opsamlet i hans bevidsthed (eller hans hjerne-computer) bliver
set fra det transcendentale synspunkt, med andre ord som
betydningsløse illusioner.
Mushkil Gusha siger nu til ham, at han skal lukke sine
øjne og gå op ad en "indre stige" eller trappe og til sidst
tage et skridt opad (dette har stor lighed med de kendte zenord:
"Gå et skridt op fra en hundrede fods pæl", som der står i
eksempel nr. 46 i Mumonkan). På denne måde stiger han pludselig
op til et nyt og fuldstændig anderledes niveau, hvor der ikke
er noget godt og ondt (alting er kun småsten), og hvor det
himmelske lys skinner, og hvor "han selv" er den eneste ene,
der eksisterer. Dette er en fremragende beskrivelse af
"pludselig oplysning".
Efter at have puttet nogle af småstenene i sin lomme
vender han tilbage til det almindelige liv, men hans naboer
bemærker, at småstenene udsender et strålende lys. Disse naboer
er ikke interesseret i den skjulte årsag, men kun i effekten
(som er synlig på det materielle niveau). Hvis historien var
hændt i moderne tid, havde de måske skrevet videnskabelige
artikler om egenskaberne ved det lys, de så.
Lyset kunne ikke ses fra det transcendentale synspunkt,
og brændehuggeren kunne kun se det, når han gik ud af huset og
så det fra naboernes synspunkt, men han nægtede at tro på deres
illusioner, og det blev de vrede over. Dette får en til at
tænke på alle de episoder, hvor personer med transcendental
indsigt er blevet angrebet og måske endda dræbt. Derfor skjulte
brændehuggeren og hans datter småstenene (eller juvelerne) for
almindelige mennesker. Og han prøvede ikke at fortælle naboerne
om Mushkil Gusha, da de ikke ville være i stand til at forstå
et ord af det - det ville være at "kaste perler for svin."
(Matth. 7:6).
Naboerne er håbløse tilfælde, og de bliver derfor nu ladt
ude af historien.
Datteren sover på de forkerte tidpunkter, hun er glemsom,
og hun forstår ikke, hvad det altsammen drejer sig om, men hun
må undskyldes, for hun er kun et barn, og der er ganske afgjort
ikke noget ondt i hende.
213