Tanker om Tyren Ferdinand

X. Zen og Dzogchen.
ind i sin bevidsthed uden tanker, er der kun klarhed med ren
"nøgen" observering, uden at der er nogen, der observerer. Men
det er alligevel ikke det bare ingenting, for bevidstheden er
klar og tilstedeværende. Og i hans "Råd til en gammel mand"
(som faktisk kun var 61 år gammel) 30 beskriver han klart,
hvordan man skal iagttage bevidstheden. Dette kan resumeres
således:
Se direkte ind i din bevidsthed. Den har ingen farve,
form eller andre egenskaber, ingen centrum eller kant. Den er
tom, den er endda så tom, at der ikke er nogen konkret
observatør, eller noget at observere eller hæfte sig ved. Denne
tomhed er ikke lavet af noget. Den er klar og kan erkende. Den
er, hvad der kaldes "dit oprindelige ansigt", eller "din indre
natur". Der er ikke noget i den, som kan vækkes, dette er din
egen opmærksomhed, som er naturligt vågen og ren, "den vågne
tilstand af oplysning," og der er ikke nogen øvelser at udføre.
Når du er i den tilstand, opløses alle tankerne, der
kommer frem i bevidstheden, af sig selv, hvis du ikke
spekulerer over dem eller prøver at lave om på dem. Du skal
blot huske essensen af din bevidsthed. Det er på samme måde med
følelserne, fx vrede: hvis du blot ser direkte på dem uden at
prøve at kontrollere dem, forsvinder de sporløst.
Padmasambhava siger, at dette er meget simpelt, og at det
let kan udføres hele dagen, ikke blot under meditation.
At stirre ind i bevidstheden med "nøgen" opmærksomhed kan
i begyndelsen lettest gøres med lukkede øjne.
Den angivne måde at se direkte på følelserne kan udvikles
mere, som i den tantriske metode, jeg har beskrevet i et
tidligere afsnit. Den findes ikke i zen.
Som nævnt er der store ligheder mellem zen og dzogchen,
og mange dzogchen-skrifter udtrykker synspunkter, der ikke kan
skelnes fra dem i Soto-zen, især vedrørende shikan-taza.
Men de fleste dzogchen tekster drejer sig ret klart om
"gradvise" metoder. Hvis man således, hver gang en tanke kommer
frem, tænker: "Dette er en tanke", som tilrådet af mange
tibetanere, som fx Sogyal 31 , så vil ethvert ønske om herved at
slippe af med tanken gøre den til en "gradvis" metode, som det
er skrevet i ’Sutraen om Komplet Oplysning’ 32 , og dette var
også den "feje-støvet-væk" metode, som zen-mesteren Hui-neng’s
med-discipel Shen-hsiu brugte, og som var uakceptabel for zen’s
"pludselig-afklaring"-skole. 33
Dette er let at forstå, hvis vi bruger vor computer-medrør
model. Hvis man, hver gang en tanke kommer frem, tænker:
"Dette er en tanke", hænger vi i virkeligheden en ekstra kugle
på den kugle, der i forvejen er hæftet til tanken, og dette vil
i nogen grad gøre tankestrømmen langsommere, men det vil ikke
få den til at stoppe.
Det, der er vigtigt, er noget helt andet, nemlig at undgå
at reagere på tankerne, og at afstå fra at benævne dem, at
identificere dem, eller at tænke nogetsomhelst om dem. Dette
vil sige helt at fjerne de tunge kugler. Det er udtrykt på
denne måde af en gammel tibetansk mester, der citeres af Chökyi
Nyima 34 : "I beyndelsen jager bevidstheden efter alting og
springer fra den ene tanke til den næste. Så skal du rette din
125