Tanker om Tyren Ferdinand

IX. Meditationsmetoder.
derimod om at slippe af med de tunge kugler, der er hæftet til
tankerne, således at disse taber deres inerti og standser af
sig selv, når de ikke er nødvendige.
De tunge kugler repræsenterer følelserne, som igen hænger
sammen med ønskerne om at få fat i noget, vi kan lide, og undgå
noget, vi ikke kan lide.
Derfor er den simpleste måde at slippe af med kuglerne på
at holde op med at ønske, hvilket vil sige at holde op med at
tænke, at tingene er gavnlige eller skadelige (først og
fremmest for os selv).
Buddha har sagt, at vi skal være som sandskornene i
Ganges: Hvis alle buddhaer og guder vandrer hen over dem,
bliver sandskornene ikke glade; og hvis okser, får, kryb og
insekter træder på dem, blive de ikke vrede. De har ingen
længsel efter juveler eller parfumer, og ejheller afsky for
stinkende gødning og urin. 16
Dette er imidlertid ikke så let. Det er måske ikke
vanskeligt under meditation, men det er noget helt andet at
gøre det i det praktiske liv uden for meditationsperioderne.
Vi har tidligere set, at følelsesmæssige reaktioner kan
fremkaldes, når vi ser fuldstændig neutrale ting som lyspletter
på en tv-skærm, fordi vi fortolker disse som rigtige ting og
personer og udstyrer dem med magt til at gavne eller skade os,
og alt dette er tydeligvis fuldstændig illusorisk.
Men når det drejer sig om rigtige ting og personer i den
ydre verden, bliver det vanskeligere at se, at vor fortolkning
med hensyn til godt og ondt er noget vi forestiller os i vor
fantasi. Shakespeare må have forstået dette, idet han skrev (i
Hamlet, II, 2):
"Der er ikke noget godt og ondt, men tænkning laver det
sådan."
Andre menneskers fejl er ikke noget, der eksisterer "derude",
men fænomener i vor egen bevidsthed, fremkaldt af vor
fejlfortolkning af sansebillederne, hvilket vil sige, at fejlen
primært ligger hos os selv.
Dette udtrykkes således i Bibelen: "Døm ikke, for at I
ikke selv skal dømmes...Hvorfor ser du splinten i din broders
øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?" (Matth.
7:1). Hvis vi er i stand til at overbevise os selv om, at
tingene og personerne, vi ser i yderverdenen, er fænomener i
vor egen bevidsthed, vil emotionerne holde op af sig selv, uden
at vi behøver at gøre noget for at udrydde dem.
I buddhismen er det et centralt punkt, at vi skal undlade
at tænke på godt og ondt, og dette kan, som anført i Diamant
sutraen, lettest gøres ved at man betragter alle ting som
drømmebilleder og illusioner.
En lignende fremgangsmåde er denne, hvor man anvender en
argumentation, der er fremsat i begyndelsen af denne bog: Hvis
man ser på en rød rose, eller på alle tingene i værelset,
møbler, gulvtæppe, bøger, billeder, osv., og gør sig klart, at
89