Tanker om Tyren Ferdinand

XII. Mirakler og lignende.
Andre aktiviteter, som fx skakspil, kan beskæftige vore
tanker med lige så stor intensitet, men det fremkalder ikke
sådanne følelsesmæssige fænomener. Det kan således ikke være
koncentrationen som sådan, der er bestemmende for
følelsespåvirkningen, men der må være noget mere i musik, som
er af betydning. Det er dog er meget vanskeligt at forklare,
hvad det er, og også hvorfor nogle musikstykker har større
følelsesmæssig virkning end andre. Man kan kun sige, at jo mere
"perfekt" mønstret er, jo større er effekten. Mønstret behøver
ikke nødvendigvis at være særlig kompliceret, da nogle
musikstykker, der er meget enkle, sommetider kan være meget
effektive, men en eller anden form for fantasi, både hos
komponisten og hos den udøvende kunstner, er nødvendig for at
fange vor opmærksomhed.
Hvad angår kreativitet i musikken må vi gøre os klart, at
det ikke blot er komponisten, der er kreativ, men dette gælder
også for musikeren, der fremfører kompositionen, hvilket vil
sige, at han ud af nogle prikker og streger på et stykke papir
skal skabe noget, der både af ham selv og tilhørerne opfattes
som musik.
Vi vil nu se lidt nærmere på kunsten at spille klaver.
Når vi iagttager, hvordan en klavervirtuos spiller (hvilket
idag er ret let at se på tv - hvis kameramanden ikke er alt for
interesseret i pianistens øjenbryn), kan vi undre os over,
hvordan han bærer sig ad med at overvinde de kolossale tekniske
vanskeligheder, og hvordan han har båret sig ad med at lære
det. Nogle store musikere er i besiddelse af et "naturtalent",
således at de er i stand til at overvinde de tekniske
vanskeligheder helt uafhængigt af nogen lærer. Meget ofte er
sådanne musikere uegnede til at undervise andre, fordi de ikke
ved, hvordan de selv bærer sig ad med at spille, de gør det
bare, og de er ikke i stand til at forestille sig deres elevers
vanskeligheder, for de har aldrig haft dem selv.
Men vi almindelige dødelige må arbejde hårdt, når vi skal
lære at spille et meget vanskeligt musikstykke. Som
amatørmusiker har jeg været interesseret i det, der sker i
denne proces. Det følgende vil naturligvis været lettest at
forstå for dem, der selv spiller musik, men noget af det kan
måske også være af interesse for andre læsere.
Sædvanligvis er det sådan, at når et barn lærer at spille
klaver (og lignende ting kan siges vedrørende ethvert andet
instrument), trykker han eller hun først på tangenterne, og så
høres musikken. Men det er velkendt for professionelle
musikere, at det er en god idé at begynde med at læse noderne
og "høre musikken inde i sig selv", dvs. at forestille sig et
"lydbillede" i sin bevidsthed. Vi plejer alle at gøre det samme
med ord, fx når vi læser et digt eller et skuespil. Så hører vi
ordene "inde i os selv", vi behøver ikke at sige dem højt for
at opfatte dem. Frantz Liszt sagde til sine elever: "Læs
musikken ti gange og spil den én gang."
Det er muligt at lære selv store klaverkoncerter blot ved
at læse noderne. Nogle af tidligere tiders store pianister
kunne gøre dette i toget, når de rejste fra den ene by til den
179