Tanker om Tyren Ferdinand

VII. Viden og forståelse.
toppen og set den symbolske måne, dvs. såkaldte "oplyste",
eller "afklarede" personer, eller "personer med transcendental
indsigt", eller "mystikere".
Sådanne personer har eksisteret i alle kulturer, og den
samlede mængde af deres udtalelser er enormt stort, men de er
vanskelige at forstå, og yderligere er det et problem, at selv
om alle mystikerne til sidst har det den samme "måne", varierer
deres beskrivelser af deres oplevelser temmelig meget, idet de
afhænger af de kulturer, de har levet i. Vi skal senere gå mere
ind på dette problem.
Vi har tidligere set, at intellektuel forståelse er et
non-verbalt fænomen; det kan ikke kommunikeres videre med ord.
Det gælder også her: Oplevelsen af den transcendentale indsigt
er noget non-verbalt, det kan ikke udtrykkes i ord. Det er
ligesom at se en rød rose. Dette sanseindtryk er helt nonverbalt,
et spædbarn ser den samme farve, men kan ikke tale om
det, og formentlig vil en nyfødt kalv have den samme erfaring.
Duften og smagen af et glas rødvin, fx Ch. Margaux 1985, er
også noget non-verbalt, man må selv lugte og smage den. Man kan
ikke erfare det ved at læse om det, ord alene er nytteløse, de
er kun symboler for den rigtige oplevelse.
På samme måde kan mystikernes bevidsthedstilstand og hele
opfattelse af tilværelsen i virkeligheden kun forstås af andre
personer, hvis disse har haft de samme erfaringer. Alle
beskrivelser heraf er kun ordsymboler, der peget mod noget, der
ikke kan udtrykkes i ord.
I det følgende vil vi såvidt muligt undgå enhver specifik
religiøs farvning (men naturligvis kan vi ikke undgå, at vor
tænkemåde er præget af den videnskabelige opdragelse, vi har
fået her i Vesten).
Vi kan sammenfatte det således: For mystikeren er det
centrale punkt dette, at han har en helt klar fornemmelse af,
at hele verden er inden i hans egen bevidsthed, som på en eller
anden måde er det samme som den universelle bevidsthed. Dette
kan ikke kaldes en tanke eller en følelse. Det er ligesom når
vi erfarer rosens røde farve, vi ser den bare, og dette har
ikke noget med tanker og følelser at gøre. Den røde farve er
der bare, sådan som den er. Mystikeren bare ser og ved, at ikke
blot hans tanker, men alle sansebillederne, både af kroppen og
af omverdenen, er i hans bevidsthed. Med andre ord, hele
universet er inden i hans bevidsthed, som på en eller anden
måde er en del af, eller det samme som den universelle
bevidsthed. Om ens egen bevidsthed virkelig kan siges at være
identisk med den universelle bevidsthed eller med en del af den
er tilsyneladende et indviklet problem, når man tager i
betragtning, at indholdet af forskellige personers bevidstheder
synes at være adskilt, i det mindste i visse henseender. Vi har
således set, at når en farveblind person sidder ved siden af en
person med normalt farvesyn, og begge ser på den samme røde
rose, så blandes farverne i deres synsbilleder ikke sammen.
Hver person har sit eget individuelle sæt billeder af
omverdenen. Måske er det rigtigere at sige, at alle disse sæt
billeder er i det samme medium, den universelle bevidsthed, men
59