Tanker om Tyren Ferdinand

XIII. Sufierne og Jesus.
ting bære frugt efter et stykke tid eller efter døden.
Enhver, der betræder Vejen uden en fører, vil være
hundrede år om en to-dages rejse.
Selv om du er en løve, vil du, hvis du rejser ad Stien,
blive en "selv-seer", komme på afveje og blive foragtelig.
(Dette ligner det, buddhisterne kalder en ’pratyeka-buddha’).
Profeten har sagt: "Jeg er som et skib i Tidens storm.
Jeg og mine ledsagere er som Noas ark: enhver, der griber fat,
vil finde ’oplysning’." 7
Pludselig "oplysning" nævnes af Idries Shah 8 , men omtales
ellers sjældent. Han mener, at man ikke kan studere sufisme i
grupper, tilsyneladende fordi han tænker, at den spirituelle
udvikling i høj grad er individuel, og at den kun vil blive
hæmmet af de andres dumme tale. Han taler ikke om klostre, selv
om en af hans bøger hedder "Det magiske kloster".
En vigtig meditationsmetode, kaldet "zekr", består i at
"huske de guddommelige navne". Dette ligner meget buddhisternes
og hinduernes metode med at recitere mantraer. Der er et stort
antal guddommelige navne. Et, der hyppigt bruges er "Hu!", som
betyder "Han!". Sheikhen kan give eleven et specielt navn at
recitere, som passer til elevens psykologiske egenskaber eller
problemer. 9 Når disciplen igen og igen "husker" (hvilket vil
sige, at han reciterer et eller flere af Guds navne), vil hans
bevidsthedsstrøm ændres, hans egoistiske tanker svækkes, og til
sidst glemmer han sig selv, og så er der hverken ord, tale
eller handling. Til sidst opdager han, at det er Gud, som
husker ham, og så er der ikke længere nogen meditation, da Gud
er både "ham, der husker" og aktiviteten "at huske". 10 Men så
længe disciplen er bevidst om sig selv, mens han "husker", er
hans bevidsthed ikke ren (hvilket sufierne udtrykker i teistisk
sprogbrug ved at kalde det "vantro"). Denne meditation er
imidlertid ikke tilstrækkelig, for disciplen må indordne sig
under en lærer, og under meditation må han i tankerne bede
læreren om hjælp. 11 Denne meditation kan forbindes med
åndedrætsrytmen, og så behøves der ingen ord.
Meditationsstillingen er anderledes end hos buddhisterne.
Det anbefales, at sufien knæler eller sidder på gulvet med
benene trukket op, eller at han sidder på en stol. Den højre
håndflade lægges på det venstre lår, og venstre hånd griber om
højre håndled. Det anbefales at holde øjnene lukkede. 12
Der lægges vægt på, at meditationen skal være præget af
følelse (dette minder om hinduernes "bhakti"), det skal være
noget, der foregår "i hjertet", uden intellektuelle
spekulationer. 13 I nogle af sufi-ordnerne bliver medlemmerne
ekstatiske og udgyder glædestårer, fordi "deres hjerte er rørt,
det er bevæget ved tanken om Gud." 14
Medens buddhisterne mener, at vore vilkårlige handlinger
automatisk har konsekvenser, således at onde handlinger af sig
selv medfører straf, mener sufierne, ligesom kristne, jøder og
muslimer, at det er Gud, der straffer. 15 Rumi var ikke
fatalist, men troede på en fri vilje: "Guds fri vilje har fået
vor fri vilje til at eksistere." 16
192