Tanker om Tyren Ferdinand

VII. Viden og forståelse.
igen af de "normale" forestillinger om, at genstandene befinder
sig uden for os. Men hos mystikeren er det en permanent
sindstilstand.
Da mystikeren ser alle levende væsener og ting som
billeder i den universelle bevidsthed, må alle disse fænomener
være lavet af den samme grundsubstans, nemlig den universelle
bevidsthed (på samme måde som at vore drømmes substans er vor
egen bevidsthed). For de mennesker, som ikke bruger ordet "den
universelle bevidsthed" kan dette udtrykkes således: Alting er
i Gud, eller at "Gud" er inden i alle levende væsener og ting.
Hvis alting er inden i vor egen bevidsthed på samme måde
som en drøm, er der ikke længere nogen eller noget uden for os,
og derfor er der intet, der kan skade eller gavne os, og man
kan ikke forestille sig, at den universelle bevidsthed kunne
gøre os nogen skade eller gavn, da det er den substans, vi er
lavet af.
Dette giver ejendommelige aspekter vedrørende årsag og
virkning. Vi skal gå nærmere ind på dette senere i afsnittet om
karma. Det ville være meningsløst at sige, at den universelle
bevidsthed har en begyndelse eller ende, og når man føler sig
identisk med den, er man ganske klar over, at man "selv" ingen
begyndelse eller ende har, og dette "jeg" er ganske uafhængigt
af alle tankerne og sansebillederne, der ustandseligt kommer
frem og forsvinder. Da ens krop i sidste instans er en samling
sansebilleder i ens bevidsthed, vil dette sige, at man "selv"
vil fortsætte med at eksistere, selv efter at kroppen dør
(hvilket betyder, at sansebillederne af kroppen ophører med at
komme frem), og det vil være meningsløst at sige, at "jeg" dør.
Konsekvensen af dette er, at der ikke er nogen grund til
at frygte døden, og dette præger da også mange kendte historier
om store mystikere, som er blevet henrettet på grund af deres
ukonventionelle udtalelser.
Ved pludselig indtræden af transcendental indsigt, eller
"pludselig afklaring" (på japansk: "satori"), er det et
universelt problem, der pludselig gennemskues, men dette
behøver ikke nødvendigvis at påvirke vor behandling af
problemer i dagligdagen. Efter satori bliver man ikke
nødvendigvis idiot, selv om nogle "afklarede" personer af
omgivelserne kan blive betragtet som sløve og dumme, tildels
fordi de ikke med ord kan fortælle andre, hvad de egentlig
mener. I Spanien i middelalderen var der en nonne, som
arbejdede i køkkenet i et kloster, men hun blev så "hellig", at
hun tabte alle tallerkenerne på gulvet, så hun måtte sættes til
andet arbejde. Og andre mystikere siger verden helt farvel og
går ud i bjergene for at leve som eneboere, eller de bliver
tiggere, og nogle opfører sig så ureglementeret, at de bliver
betragtet som gale. De omtales som "guddommelige vanvittige" i
Tibet, 4 og som "Guds tåber" hos sufierne. 5
På den anden side har der været mystikere, som har fremstået
som højt begavede, som Moses, Jesus, Mohammed, Hui-neng,
Padmasambhava, Chuang-tzu, og mange andre. En gennemskuen af
meget betydningsfulde fundamentale illusioner, som vi
61