Tanker om Tyren Ferdinand

XIII. Sufierne og Jesus.
bibelske udgave kun at være et yderst kort resumé heraf. Andre,
mere vigtige, forskelle er, at i den buddhistiske version er
det ikke sønnen, der søger efter faderen, men faderen, som
længes efter sønnen, og da han får øje på ham, lokker han ved
forskellige tricks sønnen ind i paladset, hvor han bliver sat
til et meget inferiørt arbejde med at fjerne en stor mødding
(hvilket natuligvis betyder at han skal fjerne sine
illusioner). Til sidst bliver sønnen forfremmet til
administrator af paladset, men han er ikke klar over, at han er
faderens søn, førend faderen offentligt afslører dette. Og
sønnen forstår nu pludselig, at han ejer alle rigdommene i
paladset, uden at han har behøvet at arbejde for at få dem. En
anden forskel på de to versioner er, at den anden søn, der
nævnes i den bibelske fortælling, han, der blev hjemme hele
tiden, ikke nævnes i den buddhistiske version.
Fritz 71 har påpeget, at denne anden søn var skuffet,
fordi han ikke blev belønnet for at være god, hvilket betyder,
at han havde haft et motiv til at være "artig", det var ikke
spontant. Dette kan dog også fortolkes på denne måde: Vi er
alle ét med den universelle bevidsthed, og sådan har det altid
været, og da den anden søn vidste dette (mens den første søn
først blev klar over det i slutningen af historien), kunne der
ikke opstå en ny situation, som kunne fejres.
Forekonsten af den samme historie i buddhistisk
litteratur og i Det Ny Testamente kunne tages som bevis for, at
Jesus vidste noget om buddhisme, men som det anføres i Idries
Shah’s bog World Tales 72 , er der overordentlig mange
fortællinger, som tilsyneladende har bredt sig på en utrolig
måde fra et land til et andet og fra en region af verden til en
anden. Det er i høj grad muligt, at en fortælling som denne kan
være blevet transporteret af historiefortællere, der har rejst
ad de store karavaneveje fra Østens lande til Palæstina, og det
er derfor ikke noget sikkert bevis for, at Jesus var påvirket
af buddhismen.
Jesus adskiller sig fra de fleste budhister ved at være
komplet other-power indstillet (men som tidligere nævnt, findes
der også other-power sekter i buddhismen). Ud over dette ligger
den vigtigste forskel i begrebet medfølelse, som i Bibelen
illustreres ved lignelsen om den Barmhjertige Samaritan (Luk.
10:30 ff.) og i ordene i Matth. 25:35, som ikke har noget
modstykke i buddhismen. Dette er omtalt ovenfor i afsnittet om
medfølelse.
Jeg skal ikke gå ind på spørgsmålet om, hvor meget af
det, som Jesus ifølge Bibelen har sagt, virkelig er hans egne
ord, og hvad der kan være senere tilføjelser - man må være klar
over, at evangelierne først blev nedskrevet flere årtier efter
begivenhederne.
Jeg vil dog nævne, at J. S. Goldsmith, som har en meget
dyb forståelse af Jesu tanker, har skrevet i en af sine bøger,
at det er mærkeligt, at Fadervor er blevet indlemmet i Det Ny
Testamente. Han mener, at selv om det er et centralt element i
den kristne tro, er det ude af trit med Jesu andre tanker.
Måske tænker han på ordene: "Led os ikke i fristelse", som ikke
synes at være i samklang med forestillingen om den universelle
201