Tanker om Tyren Ferdinand

V. Hvad er jeg?
filosoffer mener dog i virkeligheden ikke, at tingene ikke
eksisterer, men de siger, at deres egentlige substans er den
universelle bevidsthed.
Buddhisterne forklarer også eksistensen (eller ikkeeksistensen)
af tingene ved at sige, at de er "tomme", hvilket
kan illustreres på følgende måde:
Hvis tænker os, at vi køber alle delene, som en bil
består af, enkeltvis: hjulene, dækkene, motoren, bremserne,
karosseriet osv., har vi ikke en bil. Det får vi først, hvis vi
samler delene på den rette måde, dvs. i det rigtige mønster.
Men når vi samler disse ting, kommer der ikke noget nyt til,
det hele vejer ikke mere end før. Og nogle år senere, når bilen
ikke kan bruges længere og bliver ophugget, bliver den igen
delt i mange dele, og så har vi ikke længere en bil, selv om
den samlede vægt af disse dele er uforandret. Man kan derfor
sige, at i en vis periode udgør delene en bil, men hvad er
denne bil i modsætning til enkelt-delene? Den er i
virkeligheden et bestemt mønster, som delene er samlet i, og
dette mønster vejer ikke noget, det er helt abstrakt, det har
ikke nogen uafhængig eksistens, og derfor har bilen ikke noget,
som kan kaldes "bilen selv", den er, hvad buddhisterne kalder
"tom". At bilen samles af delene betyder, at dette mønster
kommer til syne, og det forsvinder igen, når bilen ophugges.
Eller der er i en periode en bestemt forbindelse mellem delene,
og denne ophører igen senere, og denne forbindelse fremkommer
ved samvirken af talrige faktorer. Buddhisterne kalder dette
"gensidig afhængighed" (interdependence).
I øvrigt mener buddhisterne, at alle disse fire muligheder:
"Eksistens", "ikke-eksistens", "både eksistens og ikkeeksistens"
og "hverken eksistens eller ikke-eksistens" må
forkastes som illusoriske, og vi ender derfor helt hinsides
logisk tænkning.
Vi må konkludere, at der ikke er nogen videnskabeligt
akceptabel løsning af problemet om, hvorvidt der eksisterer
nogen "rigtige" ting bagved de sansebilleder, vi iagttager.
Det er indlysende, at vores dagligdags forestillinger om,
hvad det vil sige, at noget "eksisterer", er temmelig tågede.
Vores væsentligste argument for at sige, at noget eksisterer,
er i virkeligheden dette: "Det er da noget, enhver kan sige sig
selv". Vi må erkende, at alting bliver mere og mere tåget og
udflydende.
Hvad er"jeg selv"?
Endelig er der det fundamentale spørgsmål: Hvad er egentlig jeg
selv? Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at jeg eksisterer, og
at jeg er forskellig fra andre individer. Jeg er ikke i tvivl
om, at jeg lever, eller at det er mig selv, der ser den røde
rose, og ikke den farveblinde ved siden af mig.
Men hvad er jeg, der oplever sanseindtrykkene? Hvad er
37