Tanker om Tyren Ferdinand

VI. Skjult planlægning?
da hospitalet i Glostrup stod færdigt, og dørene åbnedes,
fungerede alting perfekt i overensstemmelse med vore
forventninger.
Vi vender nu tilbage til det nyfødte barn, og her vil vi
se mange fænomener af lignende karakter.
Hos det nyfødte barn fungerer alting perfekt lige fra
begyndelsen, og det hele ser ud, som om det har været planlagt
i forvejen, og som om konstruktionen af kroppen er skredet frem
i den rette rækkefølge. Denne planlægning er så perfekt og
komplet ned til de mindste detaljer, at så snart barnet er
født, kommer åndedrættet igang ved en overordentlig kompliceret
mekanisme. Denne kan yderst kort beskrives således: Afbrydelsen
af kredsløbet i navlestrengen (hvilket sker af sig selv, også
selv om navlestrengen ikke underbindes) fremkalder iltmangel og
ophobning af kuldioksid i organismen, og dermed også i
specielle nerveceller, som regulerer åndedrættet, og dette vil
sammen med afkølingen af huden udløse en dyb indåndingsbevægelse.
Dette bevirker, at lungerne, der har ligget helt
sammenklappede med vandfyldte luftrør, pludselig udfolder sig,
så at der suges luft ned i dem, og der sker nu det, at barnet
straks begynder at trække vejret selv, og det er nu pludselig
et selvstændigt levende væsen. Hjertet skal nu arbejde på en
anden måde end tidligere, fordi blodet nu ikke længere skal
løbe til moderkagen (placenta) for at blive iltet, idet
iltningen fra nu af skal ske i lungerne, og for at gøre dette
muligt, lukkes nu forskellige huller og kanaler, som blodet har
kunnet løbe igennem i fosterlivet.
Det er kort sagt en uhyre kompliceret mekanisme, der går
i gang ved fødslen, og alt dette skal ske i løbet af meget kort
tid (et minut eller mindre), fordi ilt er nødvendig for
hjernefunktionen. Hvis det tager så lang tid som fire eller fem
minutter, før barnet begynder at trække vejret, er der meget
stor risko for hjerneskade. Det er virkelig et stort mirakel,
at denne kæde af processer løber på en helt perfekt måde i
langt den største del af tilfældene.
Men forberedelserne til alt dette er blevet gjort i
fostret lang tid før fødslen, ja måneder før, for at alting kan
blive parat på den dag, barnet fødes (og dette kan ske fx tre
eller fire uger før den forventede termin). Udviklingen af fx
hjertet er meget kompliceret og gennemgår forskellige stadier.
Når barnet fødes, er øjet parat, og barnet kan se
omverdenen og sine egne hænder, osv. (men barnet forstår
naturligvis ikke, hvad det ser). Også dette er et resultat af
forberedelser, der er gjort måneder før, da øjets linse og
cellerne i nethinden blev dannet, sammen med synsnerverne, der
går bagud til hjernen. Man kan således sige, at hjernecomputerens
og øjets hardware er blevet udviklet på et tidligt
stadium af fosterlivet.
Når man betragter alt det, kan man ikke undgå at få
indtryk af, at der i forvejen må have været en detaljeret og
yderst intelligent udarbejdet arbejdstegning, som bestemmer
udviklingen af fostret og alle dets organer. Og hertil kommer,
at den samme arbejdstegning bruges til alle fostre, således at
den på en eller anden måde bliver "gemt" og taget frem igen og
40