Tanker om Tyren Ferdinand

XIV. Andre tekster.
og hvad betyder "at eksistere"? Resten af bogen foregår i
spejlverdenen, den har både eksistens og ikke-eksistens.
Derefter bliver logisk tænkning fuldstændig tilintetgjort
ved hjælp af det berømte Jabberwocky-digt. Tidligere
symboliserede ord noget, en mening, men nu symboliserer de ikke
længere noget som helst, de betyder ingenting.
Alice ønsker at finde sandheden, der er symboliseret som
den paradisiske have - og stien mod den går op ad en symbolsk
bakke, men hun kan ikke komme væk fra sit hus, så længe hun
ønsker at gøre det (fordi ønsket indebærer en "jeg"forestiliing,
og fordi hun ikke kan finde sandheden uden for
sig selv), men det lykkes for hende, da hun går i den modsatte
retning (går mod sit eget hus, dvs. søger efter "sig selv").
Senere følger en mærkelig episode, hvor hun kommer til en
skov, hvor tingene ikke har navne. Hun må træffe en fast
beslutning om ikke at gå tilbage. Da hun går ind i skoven,
glemmer hun alle navne, også sit eget, og siger: "Intet, lige
nu". Og nu er hun ikke i stand til at tænke. Først da hun (og
dådyret) er kommet ud af skoven til den åbne slette, kan hun
igen huske sit navn. Det er helt klart, at dette beskriver
forfatterens egne erfaringer under meditation, hvor hans "jeg"forestilling
opløses, og han bliver ét med den universelle
bevidsthed (men han bruger ikke så fine ord, særlig ikke efter
at han har vist, at alle ord er nonsens). Efter at
meditationsperioden er afsluttet, vågner han (og Alice) atter
op til det almindelige liv, eller det er snarere omvendt, han
(hun) fanges igen i den fælles drøm.
Det tilkendegives derefter, at alle ting og personer,
ligegyldigt om det er kålhoveder eller konger, er lige
betydningsfulde, eller snarere betydningsløse, ganske som ting
og personer i en fortælling eller et digt.
Vi kommer nu til et meget vigtigt afsnit, og det er, da
Alice ser den sovende Røde Konge. Han drømmer om Alice, og hvis
han skulle vågne op, ville hun ikke være nogen steder, fordi
hun kun er en slags billede i hans drøm. Hendes tale om at
vække kongen er ingen nytte til, for hun eksisterer kun i hans
drøm, hun er ikke reelt eksisterende. Da hun græder over denne
skræmmende tanke, får hun at vide, at det ikke nytter noget, og
at hendes tårer ikke er reelle. Hun kommer nu ud af skoven,
hvilket tilsyneladende betyder, at hun under alt dette har
været i en meditativ tilstand med en vis grad af transcendental
indsigt.
I en episode, som finder sted, da Alice igen er gået et
lille stykke ind i skoven, tilkendegives det, at da tiden kun
er et fænomen i vor bevidsthed, er fortid, nutid og fremtid
ikke-eksisterende, og dette betyder igen, at loven om årsag og
virkning ikke har nogen gyldighed, det er kun en illusion, og
dette illustreres ved idéen om, at straffen kommer før
forbrydelsen.
Senere siger den Hvide Ridder, at alting er hans egen
opfindelse (alting er billeder i hans egen bevidsthed), han har
endda fundet på en metode til at "komme over havelågen" (en
meditationsmetode - men alle meditationsmetoder er fænomener i
bevidstheden), og han falder igen og igen af sin hest, både når
217