Tanker om Tyren Ferdinand

XIII. Sufierne og Jesus.
bevidsthed, selv om denne kaldes "Gud".
Uheldigvis er det ikke angivet, hvilke
meditationsmetoder, Jesus anbefalede. Der står kun, at han
underviste sine nærmeste elever i hemmelighed, fordi
almindelige mennesker ikke ville være i stand til at forstå det
(Mark. 4:24, og Matth. 26:38). Der er meget få fingerpeg
vedrørende dette problem. Et er beretningen om, hvad der skete
i Getsemane (Matth. 26:38), hvor Jesus sagde til sine disciple:
"Våg sammen med mig" - men de var ikke i stand til det og
’faldt i søvn’. Tilsyneladende fik de besked på at meditere ved
at holde sig vågne, men de kunne ikke opretholde denne
vågenhed. Lignende tanker er fremsat fx i ordene "Våg derfor,
for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer" (Matth. 24), og i
lignelsen om de ti brudepiger, der ender med ordene: "Våg
derfor, for I kender hverken dagen eller timen" (Matth. 25:1-
13). Som nævnt talrige gange i det foregående lægges der både i
sufismen og i buddhismen meget stor vægt på vågenhed.
Grundstenen i Jesu lære er, at vi alle er ét med den
universelle bevidsthed og at alting er inden i denne, selv
hårene på ens hoved og levende væsener som fx en lille fugl
(Matth. 10:29). "Jeg selv" har ingen bestemt plads (Matth.
8:20), og "jeg selv" har eksisteret altid (Joh. 8:58). Men selv
om der står skrevet, at Himmeriges Rige er inden i os selv,
tror både almindelige mennesker og den officielle kirke, at
Himlen er et sted, som vi kommer op til efter vor død (hvis vi
ikke går til helvede).
Bjergprædikenen kan betragtes om en slags
programerklæring, hvor Jesus fremfører hovedprincipperne i sin
lære. Det er blevet sagt, at disse tanker allerede før Jesus’
tid var en del af essenernes lære, som de findes nedskrevet i
Dødehavsrullene. 73 En fremragende og letforståelig fortolkning
af Bjergprædikenen er skrevet af Emmet Fox. 74
Et centralt punkt i Jesu tanker er, at det, der sker inde
i os, i vor egen bevidsthed, er bestemmende for det, der vil
ske i den ydre verden, og ikke omvendt. At tænke de rigtige
tanker er derfor af yderste vigtighed. Det er ikke nok at afstå
fra at udføre ulovlige handlinger, som fx at bedrive hor, men
vi skal helt undlade at have sådanne tanker i vor bevidsthed
(Matth. 5:21 og Matth, 5:28). Begivenhederne i den ydre verden
er konsekvenser af vor tænkemåde, og hvis vi ændrer vore tanker
til det bedre, vil alting blive bedre i vor verden. 75 Dette
ønske om at forbedre vort liv og vore livsbetingelser ligger
imidlertid temmelig fjernt fra den måde, buddhisterne tænker
på, idet de synes at betragte dette liv som en illusion, og
derfor har det ingen mening at forbedre det, men det vigtigste
er at vågne af illusionen.
Ordene "salige er de fattige i ånden" har ikke noget at
gøre med ringe begavelse. Meningen er heller ikke, at vi bør
være fattige, men at vi ikke skal være bundet til det, vi ejer,
og vi skal være ligeglade med, om vi er rige eller fattige.
Fox 76 påpeger, at dette ikke alene omfatter guld og andre
materielle goder, men også kundskaber, vi har samlet, prestige,
stilling i samfundet, osv., og herved også den høje position,
som de skriftkloge og farisæerne havde. Det bliver nu klart, at
202