Tanker om Tyren Ferdinand

XIV. Andre tekster.
grimme, dyre eller billige. Vi har tidligere set, at alle
sådanne vurderinger forudsætter et "jeg", som vurderer, og når
vi ophører med at vurdere, vil vor "jeg"- forestilling, som
blokerer for den transcendentale indsigt, ophøre.
Det er af fundamental vigtighed, at vi forstår, at den
universelle bevidsthed ikke er noget, der kan ses, høres,
tænkes på eller tales om. Alle sanseindtryk, ord og tanker er
kun billeder på tv-skærmen eller biograflærredet.
Subhuti spørger nu, om der overhovedet er nogen, som kan
tro på denne lære, der, som det må indrømmes, er yderst
abstrakt. Buddha svarer, at der altid vil eksis1tere nogle
personer, som vil være i stand til at forstå den (fordi
afklaringsprocessen hos disse personer allerede er i gang,
enten spontant eller som en effekt af fortjenester, der er
opnået i tidligere livsforløb).
Vi må forstå, at Buddhas lære ikke er andet end en
samling begreber og tanker, som han var nødt til at bruge for
at gøre sig forståelig for andre mennesker, men det er ikke
noget, der eksisterer i virkeligheden, og der er ikke noget,
der kan kaldes "sandt" eller "falsk". Hvis vi ser det som en
tegnefilm, er Buddhas lære blot ord, som tegnefilmsfigurerne
tilsyneladende siger, og som tilhørerne tilsyneladende hører og
tilsyneladende tror er reelle og sande. Og når vi, som ser
tegnefilmen, forstår den illusoriske karakter af alt dette, kan
vi til sidst ende med at få transcendental indsigt.
Alligevel er folk, der er på vej op ad bjerget, nødt til
at tro, at Buddhas lære er sand. Men når de kommer op til
toppen, kan de se, at den er illusorisk, og på det stadium er
den ikke længere til nogen nytte.
Dette er meningen bag Buddha’s ord: "Min lære er som en
tømmerflåde - når den har færget jer over til den anden bred,
skal I efterlade den bag jer, da det vil være til ingen nytte
at bære den videre".
Der står en tømmerflåde til rådighed for ethvert levende væsen,
men i en tilsvarende lignelse i Bibelen er der kun én færge til
alle levende væsener. Da det er indlysende, at dette er
umuligt, idet båden ville synke, uddeler kaptajnen, Noa,
billetter til kun to repræsentanter, en han og en hun, af hver
art. Det er i højeste grad betydningsfuldt, at arken bringer
passagererne op til toppen af det symbolske bjerg (dette gøres
meget velgennemtænkt ved, at vandene stiger - på samme måde som
i en sluse). Noa og hans familie er repræsentanter for de få,
som stræber efter transcendental indsigt, men naturligvis er
pointen, at der inden i hver af os er skjult en Noa, vi har
alle muligheden for at gå om bord i arken, hvis vi ønsker det.
Vi vil vende tilbage til sutraen, hvor vi nu kommer til
følgende problem: Det er vanskeligt at forstå, hvordan denne
lære, som kun er noget, der sker i tegnefilmen og i vor
bevidsthed, når vi fortolker billederne på skærmen, kan have
den virkning at frigøre os. Men hvad er egentlig denne effekt,
frigørelsen? Kan den ikke beskrives på en eller anden måde?
Hvad er dens karakteristiske egenskaber? Hvilke egenskaber vil
222