Tanker om Tyren Ferdinand

IX. Meditationsmetoder.
hvis man havde været farveblind (eller i tilfælde af at man er
farveblind: hvis man havde en anden opfattelse af farverne),
ville man se alting med helt andre farver, og derfor må
farvebillederne være inden i ens bevidsthed.
At vi skal betragte alting, som vi ser, hører, osv. som
noget fuldstændig betydningsløst, er skrevet i Diamant Sutraen
på denne måde (i en temmelig kluntet oversættelse) 17 :
"(Du skal) udvikle en ren og klar bevidsthed som ikke
dvæler på form, lyd, lugt, smag, berøringsindtryk eller dharma
(dvs. tanker, specielt buddhistiske begreber). (Du) skal
udvikle en bevidsthed, som ikke dvæler ved nogetsomhelst."
Bare det at indse, at det hele er en drøm, er nok til at
få drømmen til at opløses, og der er ingen grund til at bede
Gud eller Buddha eller den universelle bevidsthed om at opløse
den, da disse religiøse begreber er led i drømmen. Dette er
udtrykt på følgende måde af Joel S. Goldsmith (med et teistisk
ordvalg): "At vide, at man har fungeret i drømmen er
begyndelsen til opvågningen. At afstå fra at ’søge’ hjælp fra
Gud er at fungere i Virkeligheden. Ikke længere at ’række ud’
efter Gud, ikke længere at søge Guds hjælp, er at vågne ud af
drømmen ind i Virkeligheden". 18
Lignende ord findes i mange buddhistiske skrifter. fx i
zen og dzogchen tekster.
Kort sagt, hvis vi gør os klart, at alting er lige så
ligegyldigt som billeder i en drøm, eller billeder i en
tegnefilm, så vil alle kuglerne i vor computer-med-rør, både
lette og tunge, forsvinde.
At betragte tingene som drømmebilleder er ikke helt det samme
som at påstå, at de ikke eksisterer. Det er blevet sagt af bl.
a. den japanske zen-mester Muso Soseki (1275-1351 - han fik
titlen ’kokushi’, hvilket betyder ’national lærer’) 19 : "Der er
en populær øvelse, der almindeligvis findes i buddhistiske
skrifter og zen-optegnelser, som består i at se på alle
fænomener, som om de var drømme eller illusioner. Denne praksis
hører til kategorien ’metoder’ og er ikke en ultimativ lære...
I buddhismen mener man, at fænomenerne i sidste instans ikke
har nogen substans, men ikke desto mindre manifesterer de sig,
når betingelserne er til stede. Dette repræsenterer en balance,
der undgår både den forestilling, at tingene er reelle, og
nihilisme, dvs. den forestilling, at der ikke eksisterer
noget".
Som tidligere sagt, kan det, så længe vi mediterer, være let at
opretholde det synspunkt, at alting er lige som en drøm, men
det er det afgjort ikke resten af dagen. Det kræver, at vi,
hver gang vi konfronteres med problemer i den ydre verden,
tager os sammen og gør os klart, at dette er lige så
betydningsløst som en drøm. Det vigtigste er at være i stand
til at sige "Skidt med det", eller "Og hvad så?"
Denne følelse kan også udvikles ved at man tænker, at
alting er forbigående, og dette betragtes som et vigtigt punkt
i buddhismen, som det forklares af fx tibetaneren Patrul. 20
Dette er også udtrykt i dette sufi-ord: "Også dette vil gå
90