Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

sammenhæng som to forskellige virkeligheder, om end de er indbyrdes afhængige
(Sayer1992:49).
Min begrundelse for at fokusere på ”sygeplejefaglig metode” er, at begrebet i tiltagende
grad bliver anvendt og derved sandsynligvis har en konstitutiv betydning for sygeplejerskers
handlemåde. Det sker på et tidspunkt, hvor der stilles store krav til hele den
offentlige sundhedssektor - her i blandt til sygeplejerskerne. Kravene omfatter kvalitetssikring,
effektivisering, produktivitet og ressourcestyring (Sundhedsstyrelsen 1996).
Dokumentationskrav og evidensbaseret sygeplejepraksis indgår som en væsentlig del af
kvalitetsudviklingen (Egerod 2000) og kan forventes at have indflydelse på, hvordan
”sygeplejefaglig metode” som begreb og som fænomen konstitueres.
Sygeplejeuddannelsen blev i 1990 ændret til en videregående uddannelse (Undervisningsministeriet
1990) med den hensigt at tilgodese og styrke erhvervets kvalitet og
udvikling (Johnsen 2003:21). I 2001 blev uddannelsen igen ændret. Dette skete primært
på baggrund af en evaluering af sygeplejeuddannelsen (Evalueringscentret 1996).
Denne indeholdt en vurdering af, at uddannelsen ikke til fulde levede op til at
kvalificere de studerende til at udøve virksomhed som sygeplejerske (ibid). Ændringen
betød, at uddannelsen blev gjort til en professionsbacheloruddannelse (Undervisningsministeriet
2001,c).
En problematik, som kan rejses i forbindelse med evalueringsrapporten, omfatter teori -
praksis forholdet. Evalueringsrapporten kritiseres af flere for at bygge på den antagelse,
at sygeplejepraksis er anvendt teori (Nørholm 1997; Vogt 1996; Thostrup 1997). ”Sygeplejefaglig
metode” kan herved tænkes som en konsekvens af sygeplejeteori, altså, hvor
handlemåden udledes af teori. Men begrebet kan også tænkes som en konsekvens af
sygeplejepraksis, altså hvor ”sygeplejefaglig metode” udspringer i praksis.
At italesætte sygeplejen som ”en profession” er blandt andet en konsekvens af sygeplejeuddannelsens
bekendtgørelse (Undervisningsministeriet 2001). En retning indenfor
professionssociologien forudsætter bl.a. anvendelse af teoretisk abstrakt viden samt faglig
autonomi som et grundlag for arbejde, der forbindes med en profession (funktionalistisk).
En anden retning sætter begrebet profession i relation til de professionelles
forsøg på monopolisering af viden og selv at definere deres arbejdsmetoder og
omstændighederne herfor (nyweberiansk) (Kragh Jespersen 2005; Sognstrup 2003).
Denne undersøgelse drejer sig om sygeplejerskers ”metoder”, og hvordan disse
konstitueres og er derfor også en undersøgelse af sygeplejen som ”profession”. Dette
skyldes, at fokus er rettet mod, hvilke faktorer, der har betydning for (professionelle)
sygeplejerskers oplevelse af og den betydning, de tillægger deres konkrete mulighedsbetingelser
og grundlag for handlemåder.
Sygeplejen udspilles indenfor en organisatorisk ramme. Ændringer i sygehusenes
organisation og ledelse har siden 1990’erne været inspireret af den overordnede strategi