Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

liserede handlemåder eksempelvis betjening af elektronisk kommunikationsprogram
med hjemmeplejen, men også normer for, hvilket overblik, der bør skabes i forbindelse
med patientsituationen, for at en tilfredsstillende information kan gives.
Sammenhængende med begrebet ”institutionalisering” må også betydningen af termen
”institutionaliseret orden” understreges. ”Den institutionelle orden” udgøres af de, over
tid foranderlige sæt af objektiverede betydningsstrukturer, som gør sig gældende i en
konkret ”in-gruppe”. Den institutionelle orden er bestemmende for, hvad der anses for
passende henholdsvis ikke passende adfærd, hvilke spørgsmål der kan rejses
henholdsvis ikke rejses og så videre (Berger&Luckmann 1992). Der er empirisk belæg
for at påstå, at den institutionelle orden kan skabe fælles betydningsstrukturer og derved
ensarte handlemåder blandt sygeplejerskerne i et sengeafsnit.
Logikken i institutioner hviler imidlertid ikke i institutionerne og deres funktioner, men
i refleksion over disse. Man kan sige, at den refleksive bevidsthed tillægger den institutionelle
orden logiske træk (Berger & Luckmann 1966:83). Den primære viden om den
institutionelle orden findes på et førteoretisk plan. Det er den totale sum af det, alle ved
om en social verden, en samling af maximer, moraler, ”kloge ord”, værdi- og
trossætninger, myter osv. (Berger & Luckmann 1966:84). Den viden udgør den motiverende
drivkraft bag institutionaliseret adfærd. Den definerer institutionaliserede
adfærdsområder og de roller, der skal spilles i de pågældende institutioners kontekst.
Den kontrollerer og forudsiger disse former for adfærd. Fordi denne viden er socialt
objektiveret som viden, altså som en samling af generelt gyldige sandheder om
virkeligheden, vil enhver radikal afvigelse fra den institutionelle orden være en
afvigelse fra virkeligheden. Sådanne afvigelser kan betragtes som for eksempel uvidenhed
(Berger og Luckmann 1966:84). Når der derfor implementeres ny redskaber i et
sengeafsnit, forventes det, at sygeplejerskerne lærer sig håndteringen af disse på en
måde, der skaber en institutionaliseret handlemåde.
I forhold til institutioner, skelner Scott analytisk mellem kognitive, normative og
regulative strukturer 166 , men i virkeligheden er de ofte sammenvævet. Scott udtrykker
det således:
”........Institutions consist of cognitive, normative and regulative structures and
activities that provides stability and meaning to social behaviour. Institutions are
transported by various carriers –culture, structure and routines – and they
operate at multiple level of jurisdiction” (Scott 1995:33).
166 De tre aspekter har indenfor institutionel teori forskellig vægtning alt afhængig af tilgang. Scott
anbefaler, at alle aspekter inddrages i et afbalanceret samlet perspektiv på institutioners dannelse,
funktion og forandring (Nielsen 2005:19). Med denne undersøgelses videnskabsteoretiske
forudsætninger, følges Scotts anbefalinger. Men på den måde, at det er konstitutionen af de kognitive
strukturer, der er i fokus. Med denne undersøgelses videnssociologiske tilgang er det konstitutionen af de
kognitive strukturer, der også er under indflydelse af normative og regulative strukturer, som er central.