Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

I de følgende tre afsnit vil jeg redegøre for de særlige typer af data, som har hver sin
metodiske implikation 70 .
7.2.1 Interviewdata
Ifølge Kvale findes der et utal af interviewformer. Overordnet definerer Kvale
interviewet således:
Det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå verden fra interviewpersonernes
synspunkt, udfolde meningen i folks oplevelser, afdække deres
livsverden, førend der gives videnskabelige forklaringer (Kvale 1997:15).
Med et fænomenologisk perspektiv er det sygeplejerskernes livsverden, der er central.
På baggrund af det forhold af intersubjektivitet, interviewet foregår i, drejer det sig
imidlertid ikke om ”at afdække”, men om, gennem en forståelsesproces rettet mod
sygeplejerskernes livsverden, at undersøge tilblivelsen af den sociale viden, der omfatter
sygeplejefaglig metode. Mening skabes således gennem den konkrete interaktion mellem
interviewer og forskningsperson. I min undersøgelses videnskabelige metode
anvendes interview som ansigt – til ansigt interview imellem mennesker, der indgår i en
verbal dialog. Interviewet kan begrebsliggøres som et socialt møde, en samtale imellem
dialogpartnere, der sammen producerer tekstede fortællinger om interviewpersonens
virkelighed og om de måder, vedkommende betydningssætter dem (Gubrium&Holstein
2003). Formålet med at gå i dialog er ikke at opnå konsensus mellem forsker og felt,
men at der skal være mulighed for, at begge parter deltager og lytter. Hensigten for
forsker er at lære og derigennem få skabt mulighed for fornyet refleksion over virkeligheden
(Staunæs&Søndergaard 2005:55). For min undersøgelse drejer det sig om,
gennem såvel uformelle som formelle interviews, at være åben og sensitiv for kompleksiteten
i de betydninger, som mennesker skaber og orienterer sig igennem. De formelle
interviews var planlagt til - lige som observationerne - at være delvis strukturerede 71 .
Imidlertid skete der det, at interviewene, som var planlagt til de sidste to uger af de fire
uger, observationsstudiet varede, ofte var præget af, at jeg var fyldt op af spørgsmål,
undring og forståelseshypoteser i forlængelse af de observationer, der var gjort. Derfor
var den første del af interviewene præget af åbenhed og var kun delvis struktureret. Den
anden del af interviewene var præget af konkrete strukturerede spørgsmål.
Undersøgelsens interviewguide rummede derfor såvel generelle temaer som konkrete
case-specifikke spørgsmål 72 .
af undersøgelsens konstruktioner ved indenfor en type af triangulering at sammenligne typer af data i
forhold til hinanden (Hammersley & Atkinson 1995; Yin 2003:97-101).
70 For en oversigt over tidsplan og dokumentation i forhold til datagenerering, se bilag 5.
71 Kvale skelner mellem ustrukturerede, delvist strukturerede og strukturede interviews (Kvale 1997).
72 Spradley skelner i sin udlægning af etnografiske spørgsmål mellem ”beskrivende-”, ”strukturelle-” og
”kontrast”- spørgsmål (Spradley1979:67). Jeg gør brug af samtlige disse typer af spørgsmål, som er
afhængig af graden og typen af struktur i samtalen.