Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Det, som ifølge Martinsens forståelse af Weber, er tilbage af kaldet i den moderne
vestlige kapitalisme, er et sæt af værdinormer, som lægger vægt på det rent metodiske i
arbejdet (Martinsen 2002:112). Metoderne får, ifølge Martinsen, sit eget liv og bliver sit
eget mål. Handlingerne er præget af teknologisk innovation og er instrumentelle i deres
væsen (Martinsen 1994:146). Det drejer sig om, at vores tilværelse i videste forstand er
beregnelig, og at alt skal kunne løses.
En teknisk instrumentel fornuft kritiseres for ikke at blive opfattet som en delrationalitet,
men som den rationalitet, som alle menneskelige sammenhænge skal forstås
ud fra. Den lever ikke i situationen, men udenfor – i resultaterne, produkterne og
målopfyldelsen. På den måde bliver vi, ifølge Martinsen, så optaget af at løse
problemer, at det fjerner os fra situationen. Den højeste form for fornuft er blevet
formålets (Martinsen 1993:36). Det drejer sig om at tænke i opstillinger, skemaer og
resultater og interessen er at beherske og kontrollere (ibid). Rationaliteten er en ren målmiddel
formålsrationalitet, hvor vi lever i formålet, og derfor bliver optaget af at
forbedre metoderne, fordi det er resultater, der gælder. Som et konkret eksempel på en
metode, nævner Martinsen sygeplejeprocessen. Om den siger hun, at det er et konkret
eksempel på det at rive i stykker og dele op for at kunne beherske, kontrollere, styre og
nå sikre resultater. Sygeplejeprocessen er, ifølge Martinsen, en problemløsende metode.
Fordi alt, også det kvalitative, skal dokumenteres gennem sygeplejeprocessens målmiddel
tænkning, bliver sproget entydigt og eksakt og skaber afstand. Følelser og
intuition gemmes bort. Blikket bliver distanceret, klassificerende og dissekerende. Det
er den ”nye” positivisme i den praktiske sygepleje. På den måde bliver sygepleje
reduceret til problemløsning og kundskab til påstandskundskab.. Positivismens skjulte
værdiforudsætning, den teknisk instrumentelle livsforståelse kommer til udtryk i
Martinsens henvisning til SSN’s rapport Dokumentation av och i omvårdnad fra 1986. I
denne rapport, hvor der specielt refereres til WHO’s internationale studie i sygepleje,
som blev udført i 11 europæiske lande, heri blandt Danmark, slås fast, at sygeplejen i
sin helhed kan og skal dokumenteres gennem sygeplejeprocessen. Ifølge Martinsen
viser forskningsprogrammet og rapporten, at det er positivismens historie- og
kundskabssyn, der ligger bag (Martinsen 1993:43). Herefter fremkommer Martinsen
med konkrete underbygninger af sine påstande. Disse argumenter er rettet mod
forskningsengagementer, som er knyttet til kvalitetssikring, sygeplejestandarder og
diagnoser. Det er en forskning, hvor man vil måle kvalitet i sygeplejen i forhold til
grupper af patienter. Udgangspunkt tages i ”valgte værdier”, som sygeplejeautoriteterne
ser som rimelige kvalitetsmål for god sygepleje. Dette formuleres som standard eller
mål, og man finder så fastlagte, målbare kriterier for at nå standarden. For eksempel
kan man sammenligne standarden med observeret praksis, som den er nedskrevet i
plejeplaner, som bygger på sygeplejeprocessen.