Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

inspiration og 2b) I lyset af en Løgstrup – Foucault inspiration. 3) Sygeplejefaglige
metoder med baggrund i et forsøg på et eksplicit normativt grundlag. 4) Litteratur, der
udtrykker en forventning om, at grundforskning i sygepleje vil give anledning til et
enigt fælles værdimæssigt afsæt som fundament for udvikling af gode metoder i
sygeplejen. 5) Litteratur, som sætter ”metode” i relation til ideologi og efterlyser en
udredning og en diskussion heraf.
Da jeg har en foreløbig kategorisering af forskellige brugsmåder af ordet ”metode”, er
det muligt også at trække på kilder, der ikke direkte anvender ordet ”metode” men ord,
som tenderer disse brugsmåder.
9.1.1 Udvikling af sygeplejefaglige metoder er et forskningsanliggende
”.......De specifikke metoder for sygeplejefaget må udvikles af forskende sygeplejersker”,
skriver Bjørn 93 (Bjørn 1995:31), som forventer at sygeplejeforskningen fører til, at der
”udvikles teorier, metoder og procedurer til brug i sygeplejevirksomhed” og på sigt gør
det muligt at ”forudsige” og ”foreskrive”, som indenfor andre videnskaber (ibid:34).
Ifølge Bjørn er det vigtigste mål for sygeplejeforskningen at udvikle teorier, som kan
bruges i praksis og dermed bidrage til en opkvalificering af plejen. Et andet vigtigt mål
er at tydeliggøre overfor samarbejdspartnere, myndigheder og brugere, hvad sygeplejens
bidrag er til sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering (ibid:33).
Her fremstår begrebet ”metode” eksplicit og med en betydning, der umiddelbart lægger
sig op af en forståelse af videnskab som ”foreskrivende”, ”anvendt videnskab” 94 .
I bøgerne Klinisk Sygepleje 1, 2 og 3, redigeret af Ramhøj 95 , Egerod 96 og Taleman 97
(Ramhøj 2000:bind 1,2,3) er forskellige perspektiver repræsenteret. Der fremkommer
blandt andet et syn, der til trods for, at begrebet ”metode” ikke anvendes, alligevel
illustrerer en lignende type af tænkning. Betydningen af at tænke strategisk fremhæves
og af at tilrettelægge den kliniske sygepleje med det formål at målrette udviklingen fra
det sporadiske til det systematiske med afsæt i sygeplejeprocessen og forskellige typer
af klassifikation (ICNP; NANDA), Sundhedsstyrelsens klassifikationssystem SKS og
det svensk inspirerede VIPS dokumentationssystem. I 3. bind, som indeholder sygeplejefaglige
overvejelser i forhold til specifikke sygdomssituationer henvises eksempelvis
under ”Sygepleje til patienter med ortopædkirurgiske sygdomme” til to begreber,
som jeg forstår synonymt med ”metode”. De signalerer indholdsmæssigt bevidste, planmæssige
og systematiske måder, hvorpå sygeplejersken bør udføre bestemte sygepleje-
93
Bjørn er MPhil, ph.d., sygeplejerske og ansat på CVU Øresund som lektor.
94
”Anvendt forskning” er i modsætning til ”grundvidenskab” defineret som videnskab, der omsætter
indvunden grundviden til løsning af praktiske problemer og kan vurderes udfra praktiske nyttekriterier.
”Grundforskning” er videnskab, som kun har det formål at frembringe ny viden for ”dennes egen skyld”
uden hensyn til mulige praktiske nyttevirkninger (Andersen 1994:13).
95
Pia Ramhøj er mag art i kultursociologi, sygeplejerske. Er rektor for skolesamarbejdet i Hovedstadens
Sygehusfællesskab.
96
Ingrid Egerod er seniorforsker, cand. cur., ph.d., sygeplejerske. Ansat i UCSF siden 1999.
97
Jens Taleman er klinisk oversygeplejerske, Hvidovre Hospital.