Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Konstitutionsprocessen kan med de fire idealtyper som omdrejningspunkt rationelt
sandsynliggøres på følgende måde:
For den idealtypiske medicinsk orienterede sygeplejefaglige metode: Indsatsen er
fokuseret på behandling. Bagvedliggende variable: Indirekte har det stor betydning, at
det drejer sig om et specialiseret intensiv- og opvågnings sengeafsnit, hvor der er ikke er
klare grænser mellem lægens og sygeplejerskens arbejde. Den igangværende proces
omfatter, at sygeplejersken har et stort behandlingsmæssigt ansvar på en måde, som
ikke truer lægernes jurisdiktion. Endvidere har sygeplejersken een patient, som hun
varetager alle opgaver i forhold til. Det giver mulighed for en sammenhængende
forståelse af alle igangværende behandlingstiltag og patientens fysiologiske reaktioner
herpå. Mellemværende variable: Indirekte har det stor betydning, at lægerne underviser
sygeplejerskerne, vejleder og er konsulenter, og at sygeplejerskerne har mulighed for
specialuddannelse. Men der er mangel på læger, som er pressede. Det får
sygeplejerskerne til at påtage sig lægefaglige enkeltopgaver, som skaber status og
prestige for sygeplejerskerne. Sygeplejerskerne er praktisk orienterede, også fordi det
gavner patienterne og skaber mere hensigtsmæssige arbejdsgange. Ekstra variable:
Sygeplejerskerne oplever at have tilfredsstillende arbejdsvilkår, og de møder stor
anerkendelse fra lægerne. Resultatet er, at de medicinske metoder bygger på en
omfattende og dybdegående naturvidenskabelig viden, forståelse og handlekompetence
fra sygeplejerskerne, som er sygdomsfokuserede og oplever høj grad af autonomi.
For den idealtypiske systemverdensorienterede/bureaukratisk regelstyrede
sygeplejefaglige metode: Indsatsen er fokuseret på effektivitet. Bagvedliggende
variable: Indirekte har det betydning, at sengeafsnittet ligger i regi af en sektoropdeling,
hvor overlægen er den øverst ansvarlige og økonomi og behandlingstiltag det centrale.
Den igangværende proces er præget af decentralisering, hvor der skabes gode
ledelsesplatforme fra afdelingsledelsen og ned. Her er dialog og fælles snakke.
Processen er også præget af centralisering, hvor økonomi og besparelser og en
begyndende tale om akkrediteringsprocesser har betydning. Mellemværende variable:
Der er magtfulde embedsmænd og et sparsomt samarbejde med tilsvarende sengeafsnit
betyder, at egne interesser varetages. Det betyder, at sygeplejerskerne oplever
aktørstatus som ”vi-gruppe”. De har stor ansvarsfølelse for både patienter og
sengeafsnit, og de er villige til at effektivisere arbejdsgange, når der tages hensyn til
patienten. Ekstra variable: Sygeplejerskernes faglige sikkerhed styrker deres
aktørmæssige status, som skaber overskud til at inddrage systemhensyn og de er villige
til at overtage arbejdsopgaver fra den trængte lægeprofession. Resultatet er, at
sygeplejerskerne ændrer arbejdsgange i retning mod ressourcefokusering og mere
effektivitet i den udstrækning, at de finder det rimeligt.
For den idealtypiske teknologiske sygeplejefaglige metode: Indsatsen er fokuseret på
teknologianvendelse. Bagvedliggende variable: Det har stor betydning, at sengeafsnittet