Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

fokusere på opgaver i sygeplejen til patienten til opgaver, som dels har karakter af at
bevise og legitimere den konkrete sygepleje. Dels har en karakter, som enten kan være
en akademisk hjælpedisciplin for lægen eller en selvstændig akademisk forsknings- og
udviklingspræget disciplin.
10.5 Opsummering
Analysen af sygeplejeuddannelsens anordninger og bekendtgørelser har vist, at
”metode” i 1957 blev formuleret i relation til ”undersøgelser” og tenderede en tilknytning
til den medicinske tilgang til patienten. Først i 1990 bekendtgørelsen indgår begrebet
”metode” igen. I forbindelse med bekendtgørelsen af 2001 er begrebet ”metode”
knyttet an til sygeplejen som et selvstændigt videnskabeligt fag og til andre ligestillede
videnskaber. Til trods for dette er der en tendens til at italesætte begrebet med en klang
af instrumentalisme og med en tilknytning til naturvidenskabelige værdier. I forhold til
analysen af den sygeplejefaglige litteratur er der en stærk sammenhæng til den kategori
af litteratur, som var repræsenteret ved en vægtning af videnskabens rolle i forhold til at
kvalificere den professionelles faglige metoder, og på den måde bidrage til at højne
kvaliteten af den professionelle praksis. Endvidere ses i den seneste bekendtgørelse fra
2001, at sygeplejersken i praksis skal gøres til medansvarlig for udvikling og forskning
som del af de daglige opgaver. Det betyder, at de foreløbige brugsmåder af ”metode”,
som kan relateres til betydninger som teknisk, strategisk, foreskrivende og videnskabelig
alle er relevante. Men i praksis kommer de også til at omfatte en anden
karakter, fordi opgavernes orientering mod patienten nu også rettes mod patienten og
sygeplejen som udviklings- og forskningsobjekt med henblik på at kvalitetsudvikle.
Herved gøres også den videnskabelige metode central, hvilket i forhold til min analyse
skaber uklarhed, fordi udgangspunktet for og en afgrænsning af undersøgelsen er rettet
mod sygeplejerskens faglige metoder, knyttet til hendes praktiske arbejde. Denne
uklarhed vender jeg tilbage til under bearbejdningen af den empiriske undersøgelse
under sygeplejefaglig metodes konstitutive faktorer.
For at sætte de foreløbige forståelser af sygeplejefaglig ”metode” i endnu et historisk
perspektiv i retning mod en hjælpedefinition, vil jeg afslutningsvis foretage en analyse
af den historiske udvikling i lyset af udvalgte tekster af Anthony Giddens og Kari
Martinsen.