Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

sammen”. Implementeringen i sygehusets afsnit er i fuld gang og betyder mange
ændringer i arbejdsgange (metoder?). Ændringerne giver anledning til oplevelsen af en
kraftig top down styring, hvor den centrale beslutning giver anledning til at flere
programmer, som afsnittet ikke har ytret ønske om, påduttes, uanset afsnittets holdning
til det. Dette sker samtidig med, at dette lokale sygehus organisatorisk nu er lagt ind
under det centrale sygehus, hvorfor vante administrative arbejdsgange siden 1. januar
2004 i forvejen har ændret sig. Af konkrete programmer, som tales meget om og som
derved fylder meget er 1) VIPS, som er motiveret ved at være en slags forberedelse til
den elektroniske patientjournal. Det er et nyt (papirs)sygeplejedokumentations redskab
(en ny metode?). Af elektroniske redskaber er der indført 2) PAS, som er et patientdata
–oplysningsprogram vedr. for eksempel dato for patientens indlæggelse, udskrivelse,
flytning til andet afsnit, hvad patienten er overfølsom for osv. 3) IT- projektet, der
omhandler et program for elektronisk kommunikation mellem sygeplejersker i afsnittet
og hjemmesygeplejersker i X Kommune (ligger vist i PAS-programmet). 4) Et
medicinadministrationsprogram THERIAK og som følge af dette 5) indførelse af
bærbare (transportale) computere i et stort antal.
I forbindelse med indførelse af den elektroniske patientjournal har afsnittet allerede
(fået pålagt - og) implementeret LABKA 282 og har til trods for mange betænkeligheder
fra sygeplejerskerne i starten af implementeringsfasen, betydet en effektiv elektronisk
arbejdsgang/metode i forhold til kommunikationen mellem centrallaboratoriet og
afsnittet, hvor blodprøver let og løbende kan bestilles og blodprøve svarene let i løbet af
dagen kan checkes. Systemet fungerer til alles tilfredshed og har skabt en positiv
erfaring med computeranvendelse. Det har øget effektiviteten i forhold til, at
sygeplejerskerne i løbet af dagen kan bestille og checke blodprøvesvar. Det betyder, at
de for eksempel kan få de sidste nye blodprøvesvar inden stuegang og nu med
indførelse af de bærbare computere også UNDER selve stuegangen.
VIPS bliver nu anvendt i afsnittet som et nyt dokumentationsredskab, men det bliver
brugt på en måde, som i nogen udstrækning ligner den måde, hvorpå man skrev cardex
tidligere. Blot struktureret efter de søgeord, som redskabet allerede indeholder.
Programmet lægger op til en skærpet opmærksomhed på, at initialer bliver skrevet af
den enkelte sygeplejerske. Alle felter SKAL udfyldes og er de ikke det, skal det
begrundes. Jeg har kun ved en enkelt patientjournal set, at der er formuleret
sygeplejediagnoser og mål. Flere sygeplejersker giver udtryk for, at systemet ikke
passer til sygeplejerskens måde at arbejde på. Det er alt for banalt. Der bliver en gang
om måneden lavet audit på tilfældige journaler. Auditskemaet (kontrol?), som
sygeplejerskerne skal udfylde, er et spørgeskema med eksplicitte kriterier og som
omfatter spørgsmål, der fokuserer på, hvorvidt skemaet bliver udfyldt korrekt og efter
de opsatte kriterier. Målene for sygeplejen skal eksempelvis være formuleret efter
”SMART= Specifikke, Målbare, Acceptable, Realistiske, Tidsbegrænsede” og
sygeplejediagnoserne efter ”PES=Problem, Etiologi/årsag, Symptom/kendetegn”.
PAS er også et program, der har fungeret i nogen tid. Det elektroniske program betjenes
primært af afsnittets sekretær. Men i vagter, weekender og på helligdage er det
sygeplejerskerne i afdelingen, der skal meddele programmet, når der sker
patientændringer i afsnittet. På sekretærens skrivebord ligger der en anvisning på,
hvordan sygeplejerskerne skal håndtere dette program, som er sygehusets centrale
overvågning af belægninger, belægningsmæssige forandringer og oplysninger om
282 LABKA sygehuspakken er et elektronisk standardiseret kommunikationssystem mellem Klinisk
Kemisk Afdeling og de enkelte sygehusafdelinger. Systemet bruges til bestilling af undersøgelser fra
Klinisk Kemisk Afdeling samt til registrering af undersøgelsessvar.